Sony teaser nu den kommende sequel til “Spider-Man: Homecoming”.

Det har egentlig ikke været en hemmelighed. “Spider-Man: Far From Home” får premiere kort tid efter “Avengers 4”. Helt præcis 10 uger.

Teaseren fra Sony er dog mest interessant som påmindelse om, at det er Sony – og ikke Marvel Studios – der promoverer “Spider-Man”-franchisen.

For selv om det er Marvel Studios, der nu producerer “Spider-Man”-filmene, så er det stadig Sony, som ejer franchisen, og dem, der distribuerer den.

Den øvelse blev ikke løst særligt elegant i første omgang med “Homecoming”, hvor SUMC-chefen Amy Pascal tilsyneladende var uenig med MCU-chef Kevin Feige om forbindelsen imellem Marvel Cinematic Universe og så Sonys nye ‘Spider-verse’, der begynder med “Venom” – læs om den sag her.

Samarbejdet imellem Sony og Marvel bliver yderligere testet med “Far From Home”, hvor Sony skal promovere den nye “Spider-Man”-film uden at spoile hændelserne i “Avengers 4”.

“Spider-Man: Far From Home” får premiere d. 4. juli.



Skriv ny kommentar: