Selvom instruktør Steven Spielberg er i fuld gang med optagelserne til “Lincoln”, så har han allerede besluttet sig for, hvad han skal instruere bagefter: Sci-fi-actionfilmen “Robopocalypse”.
Se også: Steven Spielberg instruerer sci-fi-filmen “Robopocalypse”.
Filmen er baseret på bestselleren af samme navn, der er skrevet af Daniel H. Wilson. Spielberg fortæller, at filmen foregår 15 – 20 år ude i fremtiden midt i en global krig mellem menneske og maskine.
Det, der tiltrak Spielberg til projektet, var en verden, hvor menneskeheden må leve med de konsekvenser, der følger med, når man skaber teknologi, som bliver klogere end en selv – ikke ulig handlingen i “The Terminator”, hvilket Spielberg dog ikke nævner.
Instruktøren fortæller desuden, at han godt kunne lide at skabe fremtiden i “Minority Report”, og at fremtiden i “Robopocalypse” bliver en fremtid, som publikum vil kunne relatere til.
Filmens manuskript er af Drew Goddard, der tidligere har skrevet bl.a. “Cloverfield” og derudover har instrueret “The Cabin in the Woods”, som udkommer senere på året.
“Robopocalypse” indtager efter planen biograferne i sommeren 2013.
#11 Business Monkey 12 år siden
Filmen slutter sikkert af med at rumvæsner lander på planeten og lærer både mennesker og maskiner at leve i harmoni sammen...
#12 Chrisenry 12 år siden
#13 the_paki_don 12 år siden
Eller rumvæsner lander og fortæller robotterne og menneskerne, at viden er den ultimative gave for begge og derfor bør stridighederne endes.
Eller rumvæsner lander og bliver helt vildt overraskede over, at bakterier ikke har nakket robotterne og rådfører sig hos robotterne om, hvordan de gjorde det og så nakker de alle sammen, når de har lært hemmeligheden.
#14 Business Monkey 12 år siden
Heh. Der skal i hvert fald være rumvæsner med. No doubts!
#15 frankdrebin 12 år siden
Freaky life like robot /Liveleak
Det er sgu skræmmende et eller andet sted..
#16 Business Monkey 12 år siden