Efter at fans af “Ringenes herre” har set skuffelsen i øjnene, da Peter Jackson kunne melde ud, at han ikke ville være involveret i filmatiseringen af “Hobbitten”, lader der til stadig at være en anelse håb for at få den populære filmskaber med på filmudgaven af J.R.R. Tolkiens forgænger til den episke trilogi.

Filmproduceren Saul Zaentz, som ejer rettighederne til Tolkiens værker, har nemlig annonceret, at han mere end gerne ser Peter Jackson på projektet.

”Den vil helt sikkert blive lavet af Peter Jackson… Til næste år vil rettighederne til ‘Hobbitten’ falde tilbage til mit selskab. Jeg går ud fra, at Peter vil vente, fordi han ved, at han vil få den bedste aftale med os,” udtaler Zaentz.

Hele problemet om at få Jackson til at instruere “Hobbitten” ligger for tiden i et uforløst søgsmål mellem Jackson og New Line Cinema over indtjeningen på “Eventyret om ringen”. Jackson har derfor sagt nej til at lave nogen af de to planlagte film, indtil denne sag bliver løst.

New Line skulle efter sigende senest have udset sig Sam Raimi til at overtage Jacksons instruktørtjans, så de kan komme i gang med projektet, inden de mister rettighederne. Hvis ikke dette kan blive en mulighed, kan New Line se sig nødsaget til at punge flere millioner ud for at få Jackson tilbage på deres grund, hvis ikke MGM og Zaentz skal løbe med projektet.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#21 filmz-Egoorcs 18 år siden

Estel's back!!! HVIS PJ vil lav The Hobbit med Erebor, Smaug, Thranduil og Dol Guldur; er det bare fucken godt. 87)
# 17 Silmarilion som tv-serie. Hvorfor ik.
Gravatar

#22 filmz-Herping 18 år siden

Denne nyhed er dagens bedste. Jeg har også den holdning, at der ikke burde laves flere film, hvis Peter Jackson ikke får lov at lave dem.

Jeg må nok sige, at jeg er kritisk overfor muligheden for at lave en ekstra film udover "Hobbitten". Jeg har selv læst Silmarillion, og jeg nægter at tro, at det er her man ønsker at hente materiale til en film. Den eneste gang der bliver hentydet til historierne i Silmarillion i LOTR-filmene er da Aragorn sidder og synger i FOTR. Her synger han om Lúthien Tinúviel og jeg tror simpelthen ikke der er grundlag for at skabe en film om dette.
Jeg tror mere, at man tænker på at bruge nogle af historierne fra f.eks. "Unfinished Tales". Her er der adskillige muligheder, men problemet er mere, at de ikke er deciderede færdiggjorte historier.

Jeg håber på, at de stopper efter "Hobbitten", men som sagt tidligere; det handler om penge!
Gravatar

#23 kongerne 18 år siden

bedste nyhed, var utrolig skuffet da jeg læste det ikke var peter jackson der skulle lave filmen(e). og med hensyn til den anden film de vil lave, så tror jeg sagtens jackson kan hive et es op af ærmet ;)
Gravatar

#24 duuk74 18 år siden

#23 Ja det tror jeg faktisk også. Jackson har den der nørdede (på en god måde self.) dedikation og respekt for fantasy genren, der gør at jeg tror, han kan skabe noget godt.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#25 dræber kaninen 18 år siden

Bare synd at Saul Zaentz' citat er af gammel dato. D.v.s. stadig ingen Peter Jackson på "Hobbitten". Lang næse til jer, der lige fik forhåbninger igen.
Gravatar

#26 Syndrome 18 år siden

Phew.. Alligevel en pænt god nyhed. Skulle ikke undre mig der kommer en nyhed i morgen, hvor det bliver afkræftet.. og så dagen efter bekræftet igen :P
danielbloch.dk
Gravatar

#27 myshkin 18 år siden

#25

At det skulle være af en ældre dato ændre da ikke rigtig på noget? Pointen er vel at søgsmålet mellem Jackson og New Line stadig er i gang og det ender på et tidspunkt og retten til projektet lige i øjeblikket ligger hos New Line og at ligger den tilpas længe nok og kan New Line ikke ånde liv i projektet vil rettighederne overgå til hr. Zaentz og hans selskab. At citatet så er lidt gammelt ændrer vel ikke på det faktum for New Line har jo ikke fundet en instruktør i nu.

Kryds du bare fingre for PJ, mr. bunny rabbit :P
"also it's a movie don't be a cunt."
- internet anonymous
Gravatar

#28 filmz-geniez 18 år siden

#12
Jeg ved godt at jeg er lidt alene om den tanke, men jeg gør af prencipttet aldrig noget for pengenes skyld alene. Jeg syntes ikke at min tid er værd at gøre op i penge, så det jeg laver, fx arbejde er noget jeg laver fordi at jeg kan lide det, ikke fordi at jeg tjæner penge (De er rare at have, men er ikke alt). Tror ikke at new line eller PJ mangler penge, eller kommer til det igen. så hvad med at lave noget for deres egen skyld og så se bort fra pengene....
Gravatar

#29 mr gaijin 18 år siden

#28 New Line er et firma, og som alle andre firmaer så er deres formål at skabe profit til deres shareholders. Ellers ville firmaet ikke eksistere. Det er naivt at tro, at firmaet laver film for nogen anden grund. At folk så helst vil se film af god kvalitet, er en anden sag.
Happiness is not always the best way to be happy.
Gravatar

#30 filmz-lysdal 18 år siden

hvis det nu ikke bliver pj der løber med stolen bagved kameraet til hobitten.. håber jeg sku at den anden producer vælger howard shore til at skabe mussiken til filmatiseringen....!!

Skriv ny kommentar: