Efter at fans af “Ringenes herre” har set skuffelsen i øjnene, da Peter Jackson kunne melde ud, at han ikke ville være involveret i filmatiseringen af “Hobbitten”, lader der til stadig at være en anelse håb for at få den populære filmskaber med på filmudgaven af J.R.R. Tolkiens forgænger til den episke trilogi.

Filmproduceren Saul Zaentz, som ejer rettighederne til Tolkiens værker, har nemlig annonceret, at han mere end gerne ser Peter Jackson på projektet.

”Den vil helt sikkert blive lavet af Peter Jackson… Til næste år vil rettighederne til ‘Hobbitten’ falde tilbage til mit selskab. Jeg går ud fra, at Peter vil vente, fordi han ved, at han vil få den bedste aftale med os,” udtaler Zaentz.

Hele problemet om at få Jackson til at instruere “Hobbitten” ligger for tiden i et uforløst søgsmål mellem Jackson og New Line Cinema over indtjeningen på “Eventyret om ringen”. Jackson har derfor sagt nej til at lave nogen af de to planlagte film, indtil denne sag bliver løst.

New Line skulle efter sigende senest have udset sig Sam Raimi til at overtage Jacksons instruktørtjans, så de kan komme i gang med projektet, inden de mister rettighederne. Hvis ikke dette kan blive en mulighed, kan New Line se sig nødsaget til at punge flere millioner ud for at få Jackson tilbage på deres grund, hvis ikke MGM og Zaentz skal løbe med projektet.



Vis kommentarer (32)
Gravatar

#31 duuk74 18 år siden

#29 De tog da en pæn chance med LOTR serien.
100.000 lemmings can't be wrong
Gravatar

#32 mr gaijin 18 år siden

#31 Og det viste sig jo ikke ligefrem at være en dårlig forretning.
Happiness is not always the best way to be happy.

Skriv ny kommentar: