Tegneserieskaberen og produceren Stan Lee kan i et interview fortælle om den cameo-rolle, som han netop har optaget til Brett Ratners kommende “X-Men 3”. Lee, som er medskaberen til en lang række Marvel-tegneserier, har tidligere haft cameo-optrædender i flere filmprojekter bygget over disse serier, som f.eks. “Spider-Man”, “Fantastic Four” og “Hulk”.
I det kommende tredje filmeventyr om de heltemodige mutanter, kan tegneserieguruen afsløre, at han medvirker i en scene, der involverer Jean Grey, som igen spilles af Famke Janssen.
Lee fortæller: ”Det er ikke en af mine største roller, er jeg lidt flov over at sige. Jeg er en fyr i forstæderne, der vander plænen med en vandslange, og som I kan forestille jer, så kommer vandet ud af slangen og ned på plænen. Så kommer der en person, der har kræfter til at flytte ting ved tankekraft, kørende og hun peger mod mit hus, og pludselig løber vandet op i stedet for ned.”
Desuden kan Stan Lee røbe, at hans cameo involverer en lille replik, hvori der indgår et bestemt ord, der ikke tidligere har hørt til i en “X-Men” film.
”Og kan I huske ‘Sunset Boulevard’, hvor Gloria Swanson siger ‘I’m ready for my closeup, Mr. Deville’? Tja, det er meningen der skal være et stort nærbillede af mit ansigt. Og jeg siger: ‘What the fuck?’ Og hver gang jeg sagde det, sagde Brett Ratner: ‘Sig det lavere, Stan.’ Og til sidst, hviskede jeg det. Så jeg ved ikke om det overhovedet vil kunne høres.”
“X-Men 3” rammer de amerikanske biografer 26. maj, 2006.
#1 Juhler 19 år siden
#2 MikkelHJ 19 år siden
#3 the spirit 19 år siden
#4 El Capitan 19 år siden
#5 vapor 19 år siden