“Episode IX” skulle have haft Carrie Fisher i hovedrollen som Leia. Men sådan blev det ikke. På grund af Fishers alt for tidlige død så bliver “The Last Jedi” Princess Leias endegyldige farvel til “Star Wars”. Og det begrænser mulighederne til “Episode IX”.
Se også: Inden Carrie Fishers død: Princess Leia skulle være i front for “Episode IX”
Det er “Jurassic World”-instruktør Colin Trevorrow, som får til opgave at lave “Star Wars: Episode IX” uden Carrie Fisher, der ikke bliver genoplivet med CGI-effekter:
”Hun var en central karakter, det er ingen hemmelighed. Det var hun virkelig… Det føles, som om vores muligheder er blevet begrænset, mest af os selv, da der kun er bestemte ting, som vi er villige til at gøre,” siger Trevorrow til CinemaBlend.
Med under to år til premieren så er “Episode IX”-holdet således sat på overarbejde, da den overordnede storyline inden Fishers død havde Leia i en central rolle frem til trilogiens slutning. Det må nu ændres.
“Star Wars: Episode IX” får premiere d. 24. maj i 2019.