Irvin Kershner, som George Lucas overlod instruktørstolen til, da “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen” skulle laves, er død efter længere tids sygdom. Han blev 87 år.
Kershner startede sin karriere i 1950 som producer af dokumentarfilm for den amerikanske regering og stod senere bag en række film og tv-serier i 50’erne og 60’erne.
Udover at have instrueret “Star Wars: Episode V – Imperiet slår igen” – som af mange betragtes som den bedste film i franchisen – var Kershner også instruktør på en anden 2’er – “Robocop 2”.
Desuden er han indtil videre den eneste amerikanske instruktør, som har fået lov til at prøve kræfter med en James Bond-film – den uautoriserede “Never Say Never Again” fra 1983.
Irvin Kershners sidste instruktørjob var på tv-serien “SeaQuest DSV” i 1993.
#51 Åkepool 14 år siden
Hvem skulle han ha' ramt?
Manden der instruerede den rigtig gode og banebrydende "Star wars: A new hope" og iøvrigt er hjernen bag det hele og altså skyld i, at Irwin Kershner overhovedet fik muligheden for at lave den vel nok bedste film i serien?
Eller manden der instruerede den, i mine øjne, svageste (men stadig gode) af de tre første, ?
Er bare lige nysgerrig.
#52 Riqon 14 år siden
#53 maniac 14 år siden
Eftersom Richard Marquand døde 4 år efter han instruerede "Return of the Jedi" tror jeg godt jeg ved hvem det skulle have ramt. Frugteligt synspunkt, som andre i tråden allerede har sagt ...
RIP Irvin
#54 evermind 14 år siden
Selv om jeg ikke er synderligt begejstret for sagaens prequels og den måde, hvorpå de pisser originalerne op og ned ad ryggen, er jeg stadig rigtig vild med A New Hope (a.k.a. Lucas Got Lucky), som er også bliver ikke blot min yndlings-Star Wars, men også en af mine yndlingsfilm nogensinde, så stor respekt til Lucas for min barndoms mest magiske filmoplevelse!
Men nu handler det om Kirshner, så også stor respekt til ham for den fantastiske opfølger. Ære være hans minde!
#55 BN 14 år siden
Det er i så fald det mest nødvendige urin, der nogensinde har ramt ryggen på nogen. ;-)
#56 Yoda 14 år siden
Selvom jeg ikke er enig, så er det en helt igennem fantastisk sætning! ;-)
#57 evermind 14 år siden
Det handler vel i bund og grund om, hvilken af trilogierne, man egentlig er fan af. Du er selv fan af den nye trilogi og har først fået interessen for de gamle film derigennem, som du selv har været inde på, og derfor er der ikke så meget at sige til din vinkel.
Jeg er derimod fan af de oprindelige film og ser de nye som en udbyggelse, der potentielt kunne have været spændende, men som i stedet - for disse tre films vedkommende - efter min og tilsyneladende en del andres mening endte med at tabe magien på gulvet med alt for meget smart lir på dagsordenen, sterile effekter uden følelsen af tilstedeværelse, et unødigt rodet plot med en masse hovsa-løsninger, en påfaldende kemiløs kærlighedshistorie, et par himmelråbende ringe valg af Anakins, der aldrig inspirerede nogen følelser hos undertegnede ud over irritation, en mere eller mindre total afmystificering - ja, nærmest kastraktion, af min hidtidige yndlingskarakter Darth Vader (Hannibal Rising gør lidt det samme ved Hannibal Lecter, men den har bare kun én film til det og en noget bedre skuespiller, så det er knap så grelt) og en bagatellisering af sagaens store aktiv, The Force, til mikroskopiske organismer i blodet (i det hele taget vil den nye saga også frygtelig gerne forklare en masse ting, hvorimod den gamle heldigvis turde tro på publikums indlevelse og accept). Og sådan er der så uhyrligt meget, jeg kan nævne helt uden overhovedet at komme ind på Jar Jar Binks endnu. Han er en nusset bagatel i sammenhængen.
Det er lidt ligesom når folk som den første kritik til Avatar disker op med "Det er jo bare Pocahontas i rummet!", hvilket egentlig ikke generer mig, fordi jeg kun synes, Pocahontas bliver federe af netop dén setting. Næ, det er forvaltningen, den er gal med ... (Ikke at Avatar efter min mening overhovedet er en dårlig film, tværtimod, en del ting kunne bare være gjort bedre, og den er skam flere banthalængder foran den nye SW-trilogi).
Vi er hver vores sted, og jeg forventer ikke, at du bliver i stand til at se tingene fra min side, ligesom jeg heller ikke bliver det fra din. Det har jeg ikke brug for. Ovenstående er såmænd bare et udtryk for min ærgrelse over, hvor skuffende Lucas fulgte op på nogle af mine yndlingsfilm nogensinde med et kuld dysfunktionelle bastarder, jeg må acceptere har det samme ophav, men aldrig, aldrig, aldrig kan komme til at elske noget i nærheden af lige så helhjertet som originalerne.
#58 Patriarch 14 år siden
@ BN. Hidtil har jeg aldrig haft lyst til at diskutere gammel vs. ny trilogi og har heller aldrig rigtigt blevet "provokeret" af dine holdninger (specielt da jeg også finder de nye underholdende). Men efter at have genset dem alle inden for den sidste måned må jeg blot sige at du er helt fucked up ;) :):):)
De gamle er så meget mere ægte og velfortalte. De giver sig tid til at fortælle historien og fremstår mere troværdige både i deres personskildringer, men også universet som helhed. Jeg synes de gamle kan sammenlignes i stil med LOTR. Et fantastisk univers som man tror på. Tingene har vægt, ægthed og en historie – universet lever.
Jeg ved godt du er helt uenig, men jeg må sige at jeg slet ikke kan begribe det... uden pis... Jeg kan fx godt forstå at nogen synes 2001 er kedelig. Jeg er ikke enig, men jeg kan godt se hvorfor man kan have det sådan. Jeg kan vitterlig ikke begribe hvordan man kan have dine synspunkter om SW serien. Det rækker ud over min forstand - jeg har helt enkelt ikke de mentale kapaciteter der skal til. :D
Nå... det ville jeg bare lige af med. Ikke at der er noget nyt i det for dig da du møder den holdning hele tiden. Jeg er bare mere rystet over det nu. :)
#59 Collateral 14 år siden
Jeg syntes som udgangspunkt ikke de nye film er så elendige, men er enig i at valgene af Anakins er ærgelige, og især toeren har nogle pinlige scener. Syntes dog 3eren vinder meget tilbage, og er rigtig vellykket.
#60 evermind 14 år siden
Det første kapitel indgyder som det eneste Anakin en vis uskyld, men her er han lidt sat på sidelinjen af Qui Gon Jin, Obi Wan osv. og scenerne med ham fremstår i øvrigt lidt irriterende, måske pga. Jake Lloyd og måske pga. måden, de er eksekveret på. Desuden virker det ejendommeligt, at drengen, der starter med at være sød og rar i løbet af sine teenageår udvikler en aggressiv fascitfilosofi om at underkaste sig andre mennesker og tvinge dem til deres eget bedste - han har vel trods alt været omgivet af samt under positiv indflydelse fra Jedis hele sin opvækst, sin Qui-Gon og Obi Wan tog ham med fra Tatooine. Denne udvikling virker lidt som taget ud af den blå luft, som om Lucas har haft brug for udviklingen fra Eps. I til II, men ikke orket at arbejde med motivationen.
Da han slår ungerne i Jedi-templet ihjel i Eps. III er det heller ikke ligefrem det store skridt mod den mørke side taget i betragtning, at han uden skrupler slagtede hele familier af sandfolk - ikke bare de, der havde mishandlet hans mor til døde, men også kvinder og børn, i Eps. II. I et univers, hvor alle er rumvæsener, og hvor sandfolk er intelligente væsener, svarer dette vel som sådan til at hakke en hvilken som helst anden familie i kødterninger, fordi farmand har slået éns kære ihjel. Så al den tid, Anakin egentlig selv har indflydelse i sagaen, opfatter jeg ham som en overvejende usympatisk figur, der følger sine egne behov. Rejsen til den mørke side føles aldrig rigtig så lang, at jeg når at opleve det som en tragedie; Anakin var egentlig også en selvoptaget skiderik med ondskabsfulde tendenser i sine unge dage, bare en mere ynkelig én af slagsen ...
Og så synes jeg, hele fortællerytmen i de nye film, er noget forrykt - som om det handler om at smide os rundt imellem flest mulige farvestrålende og larmende scener og miljøer i løbet af kortest mulig tid (Tag bare den første halve til hele time af Eps. I). Der synes jeg, de gamle film i højere grad havde en etablerende ro, samtidig med at man dog stadig var fortrinligt underholdt.