Der er få ting som film, der kan få en heftig diskussion i gang. Ikke kun blandt fans. I kølvandet på gårsdagens trailer-premiere på det sidste glimt af “Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” inden premieren udbrød et voldsomt instruktør-skænderi på Twitter.
Se også: Ny trailer: Sidste glimt af “Star Wars: The Force Awakens” inden premieren
De implicerede var Rian Johnson (“Looper”), der skal instruere “Star Wars: Episode VIII”, og så Duncan Jones (“Moon”), der til sommer er klar med “Warcraft”. Det hele begyndte med en stikpille fra Jones imod J.J. Abrams’ valg om at skyde “Star Wars: Episode VII” på rigtig film frem for digital:
”At skyde på film er bare vinyl for filmhipsters,” skrev Jones, der straks fik Johnson til tasterne:
”Du er bare vinyl for filmhipstere,” skrev den kommende “Star Wars”-instruktør, og så var diskussionen ligesom i gang.
”Siger fyren, der har har lavet den film, der følger op på ham, der fulgte op på tre andre film, som kom efter dem, vi elskede,” skrev Jones, hvilket Johnson ikke ville stå tilbage for:
”Spøg til side. Jeg kommer på din åbningsaften. Jeg er så spændt på at se, hvordan du har fået klemt en fjerde film ud af ‘Hobbitten’,” skrev Johnson med reference til fantasyuniverset i “Warcraft”.
Den drilske og spidse ord-udveksling kan du læse i fuld længde her.
“Star Wars: Episode VII – The Force Awakens” får premiere den 16. december 2015.
#1 Juiceren 9 år siden
Eller også har de 2 lavet en aftale om at smide lidt tweets af sted for på den måde at skabe opmærksomhed om begge film - Al PR er god PR.
#2 Business Monkey 9 år siden
#3 Stetso-G 9 år siden
"Did you do Warcraft on the 6 or 6s?"
#4 Thomas Jensen 9 år siden
#5 cain 9 år siden
#6 Stetso-G 9 år siden