Hvem er Supreme Leader Snoke? Det var et af de spørgsmål, der trængte sig på hos fans efter “Star Wars: The Force Awakens”. Spørgsmålet bliver delvist besvaret i “Star Wars: The Last Jedi”. Men man skal dog ikke forvente en udtømmende ‘origin story’, fortæller instruktør Rian Johnson.

Se også: LucasFilm afviser: Snoke er ikke Darth Plagueis

Det er Empire, der har talt med Rian Johnson om den mystiske Snoke. Og Johnson ønsker ikke at forklare Snokes ondskab på samme måde som Senator Palpatine blev forklaret i prequel-trilogien:

”Vi fik hele historien om Palpatines vej til magten i de tre prequels, men i de oprindelige film er han præcis, som han skal være. Han er bare ‘Kejseren’. Han er en mørk kraft. Det var præcis sådan, jeg arbejdede med Snoke. Jeg var ikke interesseret i at forklare, hvor han kom fra eller fortælle hans historie. Med mindre det tjener filmens historie,” forklarer Johnson til Empire.

“Star Wars: The Last Jedi” får premiere d. 14. december.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: