Stephen Chow (“Kung Fu Hustle”) vil alligevel ikke instruere Columbia Pictures’ kommende “The Green Hornet”-projekt, der har Seth Rogen i titelrollen som den maskerede helt, The Green Hornet. Chow vil dog stadig være at finde i rollen som Kato, The Green Hornets maskerede tjener.
Chows exit fra instruktørtjansen grundes med “kreative uenigheder”, og studiet er nu gået i gang med at lede efter en ny instruktør til projektet. Der vil muligvis også foretages manuskriptændringer i det originale manus af makkerparret Rogen og Evan Goldberg, der har skrevet “Superbad” og “Pineapple Express” sammen.
“The Green Hornet”, der oprindeligt var lavet af George W. Trendle og Fran Striker som et radioshow i 1930’erne, og som så senere fik stor succes som tegneserie, filmserie og tv-show, er planlagt til at ramme biograferne i sommeren 2010.
#1 filmz-loke76 15 år siden
#2 Notional 15 år siden