Viaplay bekræfter nu, at biograftitlerne “The Invisible Man” og “Emma” kan lejes som vidoe on demand fra i morgen.
Filmz afslørede i går, at Universal Pictures i Danmark i denne uge ville bryde med det normale biografvindue, der sikrer biograferne tre måneder med eksklusivitet frem til VOD-premieren – læs om det her.
Nu bekræfter Viaplay, at de – sammen med blandt andre Blockbuster og SF Anytime – fra i morgen fredag den 20. marts tilbyder biograftitlerne “The Invisible Man” og “Emma” som streamingfilm:
”Det faktum, at NBCUniversial vælger at frigive deres biograffilm tidligere til os, i og med biograferne er lukket ned, synes jeg, er fantastisk. Det viser, at de tør at afprøve nye veje for at give publikum mulighed for at opleve de film, de havde planlagt at se,” siger Filippa Wallestam, der er Chief Content Officer i Nent Group, som ejer Viaplay.
Prisen er som afsløret i går 189 kroner pr. film for leje af de omtalte biograf-titler i 48 timer.
Bliver streaming-forsøget en succes vil andre titler også være på vej. Universal overvejer aktuelt “The Hunt” – der på grund af coronakrisen ikke får dansk biografpremiere – samt “Dolittle”.
Læs også ‘Superheltefilm fik premiere fredag – 11 dage senere kan den streames‘.
Filmz har desuden talt med en række andre danske filmdistributører, som også overvejer at bryde med biografvinduet og i stedet omgående udsende biograftitler fra februar og marts på VOD-streaming.
#1 BlackJesus 4 år siden
#2 sørenfk 4 år siden
#3 Mejse 4 år siden
#4 Ryder666 4 år siden
Selv om jeg fornyligt har givet 234kr for the driver med Mark Dacascos og hans familie i rollen. Der dog ikke var så dårlig som den lave score på imdb, gav udtryk for. Hans datter gjorde det også godt. All in All, en udmærket zombiefilm.
Men, nok om det. 189kr er sgu for pebret. Især hvis de ikke kan streames i højeste opløsning.
Alligevel et skridt i den rigtige retning, set bort fra prisen, ved at få biograffilm tilgængelig i hjemmet, med det samme, nu da biograferne er lukket.