David Leitch afslører, at en fortsættelse til “Atomic Blonde” lever endnu – streaming-tjeneste byder sig til.
Han er premiereaktuel med “Fast & Furious: Hobbs & Shaw”, og de fleste kender nok David Leitch som manden bag “Deadpool 2”.
Men Leitch stod også også bag “Atomic Blonde” fra 2017, der fra et budget på 30 millioner dollars solgte biografbilletter for godkendte 100 millioner dollars.
Det betyder dog næppe, at “Atomic Blonde 2” kommer i biografen – men en streaming-tjeneste er derimod interesseret:
”En streaming-tjeneste er interesseret i den. Jeg kender ikke alle detaljerne,” siger Leitch til Slashfilm.
Spørgsmålet er hvilken? Flere kan være i spil i en tid, hvor streaming-tjenesterne opkøber kendte varemærker for at ruste sig til den kommende streamingkrig.
Netflix er en oplagt kandidat, men også Amazon og HBO Max kan være muligheder.