Biograferne har siden starten af marts været domineret af danske film, men nu slår Hollywood tilbage med superheltefilmen “The Avengers”.
Filmen havde premiere i den forgangne weekend og solgte over 90.000 billetter og omsatte for over 9 mio. kroner i de danske biografer. Filmen har således leveret årets indtil videre største åbningsweekend og har dermed slået film som “Hvidsten gruppen” og “En kongelig affære” (målt på de første 4 dage). Det skriver Disney i en pressemeddelelse.
Se også: Joss Whedon: “The Avengers 2” skal være mere intim.
Det danske publikum har taget “The Avengers” til sig i en sådan grad, at filmen også leverede den hidtil største åbning for nogen film baseret på Marvels figurer (den hidtidige rekordindehaver var “Spider-Man 3”).
85 % af billetterne er blevet solgt til 3D-versionen af “The Avenger”. Filmen kan opleves i 76 biografer landet over.
Det vides endnu ikke, hvordan amerikanerne vil tage imod filmen, da den først får premiere i USA på fredag.
#21 holddakæft 12 år siden
#22 Kviesgaard 12 år siden
Kunne det tænkes at hun er ved at blive kørt i stilling til en eventuel S.H.I.E.L.D. film? Mig bekendt har Samuel L. Jackson kontrakt på 9 (Marvel) film, så kunne det ikke godt tænkes at der er en S.H.I.E.L.D. film derimellem?
#23 Slettet Bruger [3371944214] 12 år siden
Det lyder som et ret godt gæt. Der findes bunkevis af gode tegneserier om S.H.I.E.L.D. og der er jo mulighed for både at have Hawkeye og Black Widow med, samt figurer som Henry Pym.
#24 Roxtaf 12 år siden