For et stykke tid siden kunne instruktør Zack Snyder afsløre det første kig på Ben Affleck som Batman i “Batman V Superman: Dawn of Justice”. Nu har Warner Bros. afsløret det første billede af Superman.
Se billedet ved at trykke på galleriet under billedet til højre.
Se også:
Sådan kommer Ben Afflecks Batman til at se ud – Se billedet her
Billedet viser Henry Cavill (“Man of Steel”), i hvad der højst sandsynligt er Gotham. I filmen forsøger Superman stadig at finde sig til rette på jorden, hvor han arbejder på Daily Planet sammen med Perry White og Lois Lane. men den nye film tager ham altså også til nye omgivelser som Gotham og introducerer en stor fjende i form af Lex Luthor.
Snyder fortæller, at Clark Kents møde med nye mennesker i filmen vil påvirke hans perspektiv på Jorden, og på dem han elsker. Om Batman afslører han, at vi kan forvente en ældre og trættere Bruce Wayne.
”Det er federe at se en rusten, gammel Batman tæske sine fjender”, fortæller instruktøren og tilføjer, at publikum kan forvente en mere tætpakket og episk film, hvilket nok henviser til superheltene Cyborg, Wonder Woman og Aquaman, der også dukker op i filmen.
“Batman V Superman: Dawn of Justice” har dansk premiere den 5. maj 2016.
#11 Slettet Bruger [3711309174] 10 år siden
Det har fungeret i tegneserier i 50-60 år, samt i diverse animerede serier og film i en lang årrække også, så kan det sagtens fungere i film, det kræver blot den rette historie.
#12 T. Nielsen 10 år siden
#13 Riqon 10 år siden
Så Justice League kan ikke filmatiseres, punktum.
#14 tricopulus 10 år siden
"TO BOLDLY GO WHERE NO MAN HAS GONE BEFORE..."
#15 LukasAasted 10 år siden
Sandt, The Avengers var en fed film, men alle de navne du nævner, på nær Hawkeye, var allerede blevet introduceret på fornem vis i tidligere Marvel-film. Det er nødvendigt at udpensle karakterer, og det tager tid, også selvom mange kender dem fra tegneserierne på forhånd. I dette tilfælde er Man of Steel den eneste film i denne franchise, hvilket betyder at vi kun har stiftet bekendskab med Superman, Lois Lane, Perry White og et par andre små bifigurer. Synes i forvejen det er en anelse friskt at tilføje Batman til hvad der egentlig er Man of Steel 2, uden at lave en solo-film med ham først, men at smide Wonder Woman, Aquaman, Lex Luthor, og sikkert flere karakterer som endnu ikke er blevet afsløret, ind i billedet, virker i mine øjne som et desperat forsøg på at indhente Marvels succes.
Men nej, selvfølgelig er der ingen der ved noget med sikkerhed endnu. Det er der vel ingen der forventer, da ingen har set filmen endnu. Det her er bare spekulationer. Håber da også på det bedste, men synes ikke der er meget at juble over indtil videre. Men om den får dårlige anmeldelser eller ej, så skal den naturligvis ses på det store lærred. Det er jo Batman og Superman for fanden!! :D
#16 Slettet Bruger [3711309174] 10 år siden
Batman har haft to succesfulde omgange liveaction-film siden 1989, figurerne har optrådt i flere succesfulde animationsserier på tv, siden Timmverse blev introduceret med "Batman TAS", Wonder Woman har haft sin egen animationsfilm.
Og Batman og Superman er nok de to mest kende superhelte og tegneseriefigurer i verden.
Jeg kan forestille mig at filmen løber på cirka denne måde:
Clark Kent sendes til Gotham for at skrive om Batman, der har kæmpet mod Gothams underverden i måske en 10 års tid. Han er omgivet af mystik, alle ved at han eksisterer, men ingen ved om han er en helt eller en trussel.
Batman finder ud af, at Kent er Superman, konfronterer ham med ødelæggelserne i Metropolis og de to ryger ind i den obligatoriske omgang tumult, som altid sker når superhelte mødes første gang. Batman ender måske endda med at være sejrherren, for at understrege hans evner som detektiv/opdager, fordi han har fundet Supermans svagheder og sikkert også fundet ud af, hvad hans hemmelige identitet er.
En fælles trussel tvinger dem til at arbejde sammen, hvilket får dem til at få respekt for hinanden. Batman træder ud af skyggerne og bliver "offentlig", mens han bliver den uerfarne Supermans lærermester og moralske barometer.
Sammen er de ved at tabe mod den fælles trussel, Wonder Woman kommer på banen og hjælper dem med at besejre truslen, der blot viser sig at være starten på noget større.
Filmen slutter med, at disse tre helte står overfor en trussel, som de kun kan besejre i fællesskab med andre helte, Cyborg introduceres og næste film ser vi The Flash, Green Lantern og Aquaman - disse er der evt. blevet hintet til undervejs i filmen og det vil stemme overens med JLA i tegneserierne, efter DC-universet blev rebooted for et par år siden.
Måske vælger man at erstatte Hal Jordan med John Stewart som Green Lantern. Det er figuren de fleste kender i dag, baseret på de animerede serier mv. og man distancerer sig fra Green Lantern-filmen.
#17 Quantom 10 år siden
#18 Slettet Bruger [3711309174] 10 år siden
#19 Alex- 10 år siden
..eller noget i den dur. Dog kan #16 plottet godt tolereres, dog burde Batman og dernæst Superman få maksimum screen time, hvor de andre bliver holdt i baggrunden.
#20 Kviesgaard 10 år siden