“Superman & Lois” får grønt lys til en sæson 2 på det amerikanske tv-netværk CW efter blot to episoder.
Den nyeste tilføjelse til CW’s “Arrow-verse” har vist sig at være en kæmpe succes blandt seerne, og showets premiere bragte alene CW’s højeste seertal i to år. Med en tidlig fornyelse af serien, er der altså endnu mere at glæde sig til for fans, som kunne lide de første to episoder.
“Superman & Lois” følger Tyler Hoechlin som Clark Kent aka. Superman og Elizabeth Tulloch som Lois, da de flytter tilbage til Kents hjemby, Smallville, med deres to sønner Jonathan og Jordan Kent. Superman bliver dog nødt til at balancere livet som superhelt og far, da tilværelsen i den lille by bliver forstyrret.
Læs også: “Superman kæmper med helteliv og børnefamilie – Første trailer til “Superman & Lois” er ude”
Serien er skabt af “Arrow-verse”-veteranen Greg Berlanti (“The Flash”, “Legends of Tomorrow”, “Arrow”) og Todd Helbing (“The Flash”), så showet er i yderst erfarne hænder.
Du kan se “Superman & Lois” på HBO Nordic, hvor der kommer nye episoder hver onsdag.
#1 MartinEH 3 år siden
#2 Dalgaard 3 år siden
#3 MartinEH 3 år siden
#4 The_Corrector 3 år siden
Har set de to første episoder, og Superman er KEDELIG som altid.
Udover kryptonit har han INGEN svagheder, og allerede i Pilot episoden bliver han udsat for Kryptonit, men selv det overvinder han, og fra det ene sekund til det andet, er hans sår på magisk vis forsvundet.
De forsøger at gøre Superman interessant, ved at give ham en familie og to drenge, hvor den ene har superevner. BOOOOOORING!!!!!!!!!
Serien er så forudsigelig, historien er død syg, den er ikke andet en spild af tid.
Superman er bare og bliver en karakter, man burde lade være død. Verdenen har ikke brug for mere Superman, hans historie er fortalt så mange gange, og hver eneste gang, er det bare LORT.
Folk der siger noget andet, aner ikke hvad de snakker om, længere er den ikke.
Den eneste grund til jeg har set de to første episoder, er for at ingen skal kunne komme og sige, at jeg ikke har givet serien en chance. Jo det har jeg, og der er INTET nyt, same old boring Superman!
#5 Dalgaard 3 år siden
#6 Eraz 3 år siden
Så er det godt det bare er din egen personlige mening. Du kan jo altid se nogle flere episoder af Batwomen
Superman & Lois er det bedste som er kommet fra "CW" i meeeget lang tid.
#7 Ronnie Barnhardt 3 år siden
#8 Nextius 3 år siden
Jeg kan ikke helt beslutte mig for om du prøver at trolle og prøver at få dem som godt kan lide Superman op i det røde felt, eller om du bare er en lille sur stakkel som kun mener dine meninger er noget værd.
Superman 3, med Christopher Reeves var den første film jeg så, som jeg kan huske,4 år gammel, set den igen og meget andet med superman siden.
Det er rart med tanken om at der kunne være en helt, en superhelt, som med sin rene godhed er ustoppelig mod de onde kræfter. Tanken om at det gode altid vinder, er bare rar.
Serien er ret god og et frisk pust. Jeg ser frem til den yderligere fortælling dog har jeg en stærk mistanke at jeg har regnet den ud hvad angår drengenes superkræfter.
Jeg glæder mig til at se hvordan de fletter "The Flah" ind i historien og alt i alt, så er det rart at have endnu en serie at se frem til hver uge, nu hvor Covid lægger landet ned ellers.