Det kører for Sylvester Stallone. Netop Golden Globe-nomineret for sin rolle som Rocky i den populære boksefilm “Creed”. Alligevel lægger han nu sin anden signaturrolle som krigsveteranen Rambo på hylden.
Se også: Anmeldelsen af “Creed”
Meldingen er ganske overraskende, da han tidligere har meldt ud, at en femte film om John Rambo med titlen “Rambo: Last Blood” var under udvikling. Men den idé ser nu ud til at være droppet:
”Hjertet har viljen, men kroppen siger ‘bliv derhjemme!’ Det er ligesom med boksere, der vender tilbage for én sidste runde som så bliver smadret. Overlad det til en anden,” siger Stallone til Variety.
Netop det råd følger en planlagt “Rambo”-serie, der fokuserer på Rambos søn. Tv-serien har Stallone dog intet med at gøre. John Rambo er nemlig gået på pension.
#1 Therewillbeblod 8 år siden
Syntes Arnie var latterlig i den nye Terminator film (som var skrækkelig)
De første tre Rambo film (hvertfald nr 1 + 2) er klassikere i min bog, nummer 3 er ok...
Nummer 4 har faktisk fået en hel anden plads i mit hjerte end de andre. Jeg ved ikke om det er bevidst (er det sikkert ikke) - men jeg elsker den fordi den er så PISSE sjov og ultra voldelig!
Der er nogle steder i visse film, hvor det hele er så "over the top" at jeg begynder at smile og grine lidt. Og det er der SÅ meget af i Rambo 4 :-)
Det total tynde "plot" i filmen, krydret med de alt for voldelige krigs-scener - mange upassende på den hysterisk sjove måde, gør faktisk at jeg vil mene at Rambo 4 er på min Top 10 over "mega sjove film!"
...det er ros!
#2 Jack Slater 8 år siden
Synes de begge faldt heldigt ud og beviste at Stallone er en glimrende instruktør.
Når de så er sagt, så er det nok en meget god idé at holde men legen er god. Jeg har selv svært ved at forstå at det er 10 år siden Rocky Balboa udkom.
#3 Homer2000 8 år siden
#4 Sklertic 8 år siden
#5 Gasivodo 8 år siden
#3 Nu har jeg skudt for meget med TMG til ikke, at sætte pris på Rambo 4!?! (skød dog kuns på dem - der skød på os først) Med det sagt: First Blood er den bedste af de fire.
Rocky
Mangler Creed, men så vidt jeg forstår, er det ikke en Rocky film som så? Har ikke set III og V, men det kan jeg leve med;-)
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#6 Mr AC 8 år siden
Rambo 4 er for mig en god og værdig (sen) efterfølger i Rambo-serien, men det er for mig også afslutningen.
<off-topic>
Jeg forstår til gengæld ikke hadet mod Terminator:Genisys, der i mine øjne er en klart bedre Terminator-film en de to foregående, og rent historiemæssigt for mig passer godt ind i universet, selvom noget af skuespillet får tæerne til at krumme.
Plothuller? Ja bevares, det er der i de fleste film.
</off-topic>
#7 Mads47 8 år siden
Helt enig, synes på ingen måder den er så slem. Det er hvad jeg forventer af en Arnold film, synes dog også af Terminator Salvation er ganske god. Hader dog T3. Havde ingen forventninger til filmen, men den var nu bedre end jeg havde forventet.