Efter Oscar-succesen med “Rocky” overtog Sylvester Stallone selv ansvaret som instruktør for franchisen som afløser for John G. Avildsen. Nu gentager historien sig: Sylvester Stallone er instruktør på “Creed II”.

Se også: Dolph Lundgren er tilbage som Ivan Drago i “Creed 2″

Det er Variety, der skriver, at Stallone har offentliggjort, at han overtager instruktør-jobbet fra Ryan Coogler, som stod i spidsen for den første og roste “Creed”.

Og Sly Stallone er ikke fremmed for at instruere franchisen. Det gjorde han som bekendt også med “Rocky II”, “Rocky III” og “Rocky IV”, inden Avildsen vendte tilbage til “Rocky V”. I 2006 var Stallone så tilbage som instruktør på “Rocky Balboa”.

Denne gang skriver og producerer Stallone også “Creed II”, der har Michael B. Jordan tilbage i titelrollen, ligesom det også bliver til et gensyn med Stallone som Rocky og Dolph Lundgren som den russiske bokser Ivan Drago.

“Creed II” får premiere i 2018.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: