Rocky Balboa
Anmeldelse 1 af 2
Udgivet 17. maj 2007 | Af: The Insider | Set på DVD
Filmen er ikke særlig original, og der er få store overraskelser – hvilket på mange måder er den første “Rocky”-films skyld, da den støbte skabelonen for den moderne fra-skrot-til-slot historie. Vi har før set film takle besværlige forhold mellem fædre og sønner, søde romancer mellem forskelligartede sjæle, historier om mænd og koner, der besøger deres afdøde samlevers begravelsesplads og taler til gravstenen osv. Men Stallone ved præcis, hvilke knapper, der skal trykkes på, og hvordan og hvor længe. Et særligt kendskab til serien er ikke engang påkrævet.
Uden at afsløre for meget, så er filmens endegyldige konfrontation mellem Balboa og Dixon en perfekt understregning af filmens centrale budskab: det er ikke kampen, som er det vigtige, men bare det, at kampen tages op. Stallone har i årevis udtrykt et ønske om at runde serien ordentligt af, og det er i den grad lykkedes. Det føles næsten underligt at indrømme det, men måske er der alligevel god grund til at se frem til “Rambo 4”.
Præsenteret i 1.85:1 anamorphic widescreen format. Filmens grynede og lettere rå look tjener historien godt, og fotografen J. Clark Mathis’ optagelser præsenteres hæderligt på udgivelsen. Farverne fremstår tilpas kolde og matte, alt imens de forbliver naturtro. Udtværing, edge-enhancement og digital støj er der ingen alvorlige tilfælde af, kontrasten er solid, og selvom billedet godt måtte have været en tand skarpere, er det aldrig decideret blødt.
Men transferet byder desværre på et uheldigt interlacing-problem. Det er tydeligst under panoreringer og sceneovergange, hvor bevægelserne i billedet synes at hakke en anelse, og en billede-for-billede analyse afslører, at bevægende objekter ofte efterlader et visuelt ekko. Visse enkelt-frames byder også på en blanding af to scener. De fleste tv’er kan kompensere for problemet, men progressive computerskærme vil være sværere at se filmen på. Men selv hvis man ser “Rocky Balboa” på tv, vil man ikke kunne undgå de hakkende bevægelser og svage billedekkoer. Interlacing-problemet plager også ekstramaterialet.
Der er derimod intet i vejen med discens formidable Dolby Digital 5.1 eller DTS 6.1 lydspor. Forskellen på sporene er forholdsvis ubetragtelig. Dialogen kommer klart og tydeligt igennem, og Bill Contis musik og sangene får også lov til at folde sig godt ud. Kanalnetværket udnyttes fint til at skabe en opslugende, omfattende atmosfære. Baghøjtalerne bliver ikke misbrugt til at bombardere seeren med lyde, og heldigvis bliver de mange bokseslag ikke suppleret med så megen auditiv punch, at troværdigheden fordufter.
Kommentarsporet med Sylvester Stallone er ganske fint. Under visse scener tager han sig selv i bare at sidde og nyde filmen, men i løbet af de godt og vel 100 minutter, filmen varer, disker han op med adskillige fine anekdoter og analyser. Han taler for det meste om karaktererne og plottet, men han taler bl.a. også om brugen af kamera, lys og musik, og så kan Stallone også bekræfte, at der er en Director’s Cut udgave af filmen på vej.
Der er i alt otte slettede scener inklusiv en alternativ slutning. Netop hvad der er ‘alternativt’ ved denne slutning i forhold til den originale, bliver desværre afsløret på udgivelsens omslag, så undlad at nærstudere coveret, før filmen er blevet set. Den alternative slutning er ikke nær så poetisk eller mindeværdig som den originale. Tilsammen varer scenerne omtrent 25 minutter, og her er faktisk flere guldklumper, såsom en scene hvor Rockys ven og afdøde kones bror, Paulie, bryder sammen.
Trailere til “Next”, “Perfect Stranger” og “Fracture”, samt halvandet minuts aldeles umorsomme fraklip, runder pakken af.
Stallones forsøg på at genoplive karrieren ved at give sit mest populære, fiktive alter ego en ærefuld svanesang overrasker positivt. Der er ikke meget nyt under solen, og klicheerne står i kø, men der er en fortryllende aura af oprigtig og varmhjertet naivitet over “Rocky Balboa”. Filmens bombastiske lydside præsenteres fornemt på dvd, men et irriterende problem med billedsiden vil garanteret friste fans til at investere i en udenlandsk udgave af skiven.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet