I februar forlød det, at Charlie Kaufmans kritikerroste “Synecdoche, New York” ikke ville få premiere i de danske biografer, da SF Film, som havde rettighederne, havde valgt ikke at udgive den.

Begrundelsen skulle angiveligt have været, at filmen ikke havde så bred appel, at man regnede med, at den ville tjene sig selv ind, og den tidligere fastsatte premieredato 13. marts var derfor blevet droppet.

Det var der især mange brugere her på Filmz, der var skuffede over.

I Sverige fik filmen premiere allerede 6. februar, hvor man altså ikke mente, at filmen var for smal til det skandinaviske publikum.

SF Film i Danmark har nu alligevel besluttet også at sætte filmen op i landets biografer med nogle måneders forsinkelse, og på den senest udsendte releaseliste fra filmselskabet er den sat til at få premiere herhjemme 19. juni.

“Synecdoche, New York” har Philip Seymour Hoffman i hovedrollen som en plaget teaterdirektør, der beslutter sig for at sætte et stykke op i en gammel lagerhal, men efterhånden bliver besat af stykket, mens hans helbred langsomt krakelerer.

Charlie Kaufman er manden bag manuskripterne til film som “Evigt solskin i et pletfrit sind” og “Being John Malkovich”.



Vis kommentarer (14)
Gravatar

#11 Wrangque 15 år siden

En af de bedste film nogensinde lavet. Første gang man ser den er man slet ikke klar over hvad man lige har været vidne til, man ved bare det er noget stort. Og så bliver den til et regulært mesterværk på 2. og 3. gennemgang :)

Har set den 3 gange og det er en film jeg vil komme tilbage til i MANGE år fremad.

Thank god for Charlie Kaufman, han rykker grænserne for kvalitet.
Gravatar

#12 RasmusFL 15 år siden

#11 - helt enig. Også én af de absolut bedste, jeg nogensinde har set.
Pvt. Witt: "You ever get lonely, sergent?" Sgt. Welsh: "Only around people"
Gravatar

#13 Wookien 15 år siden

Bedste film ever! Var så god at jeg helt glemte at svine Grand til, for at de havde rykket vores billetter fra række 11 i midten til række 3 i siden! :) Burde jeg måske svine dem til over nu, hvor jeg husker det! Lorte biograf!
Gravatar

#14 Taxwars 15 år siden

Det er jo heldigt, problemet med prætentiøse kunstfilm er at ingen uploader dem til nettet, så folk er nød til at se dem i biografen ;-)
Layoutet vælter og er ulæseligt - skal det det?

Skriv ny kommentar: