Tag med på et trip til The Quantum Realm i den nyeste trailer til det næste MCU-eventyr “Ant-Man and the Wasp: quantumania”
Selvom historien ser ud til at fokusere mere på Ant-Man end the Wasp, er den titulære duo på den igen i en superheltehistorie, der stiller dem over for deres hidtil mægtigste modstander.
Jonathan Majors’ Kang the Conqueror er her – og han har ikke den samme skøre personlighed, som den variant, vi mødte i afslutningen af “Loki”. Hans nådesløse natur kommer til udtryk i traileren i hans kamp mod Ant-Man, endnu engang spillet af Paul Rudd.
Helten, der i hverdagen går under navnet Scott Lang, sendes sammen med Hope Van Dyne (Evangeline Lilly), aka The Wasp, hendes forældre Hank Pym (Michael Douglas) og Janet Van Dyne (Michelle Pfeiffer) og sin datter, Cassie Lang (Kathryn Newton), ind i The Quantum Realm, hvor Kang holder til.
Kang er ikke den eneste bad guy, der er at finde i traileren. Skurken MODOK (Mechanized Organism Designed Only for Killing) med det abnormt store hoved og mærkværdige proportioner optræder nemlig også kort. Han spilles af Corey Stoll, der tidligere spillede skurken Darren Cross i “Ant-Man”.
Peyton Reed, der også har instrueret de to tidligere kapitler i “Ant-Man”-fortællingen, står bag roret på “Quantumania”, som er skrevet af Jeff Loveness.
Læs også: “‘Ant-Man and the Wasp: Quantumania’-forfatter skal skrive ‘Avengers: The Kang Dynasty'”
“Ant Man & the Wasp: Quantumania” får dansk premiere den 16. februar.