Det er ikke kun Netflix og HBO, der kan det der med original-producerede serier direkte på stream. Skandinaviske Viaplay byder til efteråret ind med deres originale satsning, “Swedish Dicks”, der er klar med en teaser.
Se også: EU vil forhindre geo-blocking på streaming-tjenester
I teaseren møder vi den ene af de to svenske hovedroller – stjerneskuespilleren Peter Stormare, der er kendt fra flere af Coen-brødrenes film som “The Big Lebowski” og “Fargo”.
Han er sammen med makkeren, der spilles af Johan Glans, taget til Los Angeles for at begynde som privatdetektiver. Her støder de blandt andre ind i et cast betående af Keanu Reeves og Traci Lords.
Se teaseren her: