“District 9” er titlen på en ny sci-fi-film fra Sony Pictures, som produceres af Peter Jackson og instrueres af Neill Blomkamp.
Blomkamp skulle have været instruktør på den planlagte filmudgave af spillet “Halo”, indtil produktion blev stoppet, da projektet blev for dyrt. I stedet kastede han sig over filmen “District 9”, der baseres på hans egen kortfilm “Alive in Joburg”.
Filmen er omgærdet af en del mystik og markedsføres på samme virale måde, som det var tilfældet med f.eks. “Cloverfield”.
“District 9” finder sted i et fremtidigt Sydafrika, hvor en udenjordisk race engang pludselig dukkede op i et stort rumskib. I stedet for at blive modtaget med åbne arme blev de interneret i et slumkvarter, District 9, mens regeringen undersøgte, hvorfor de var kommet til Jorden.
Da en agent for regeringen bliver smittet med en alien-bioteknologi, må han flygte ind i slumkvarteret, hvor de udenjordiske besøgende er blevet tvunget til at bo i 30 år.
Den første teaser-trailer til filmen, der bl.a. viser en af de udenjordiske væsner – dog i sløret tilstand – kan nu ses her.
#1 tranberg 15 år siden
Hvorfor har man ikke hørt noget om denne her før? Eller også er det bare mig der er sent ude...
Men den ser da ud til at være ret original - super!
#2 duuk74 15 år siden
#3 fazz 15 år siden
#4 cansi 15 år siden
#5 akerman 15 år siden
#6 Viking Wizard 15 år siden
Men den skal da helt sikkert ses!
#7 David Munch 15 år siden
#8 filmz-gofferoffer 15 år siden
Indeed, husker Alive In Joburg som en interessant kortfilm.
#9 Thomsen 15 år siden
#10 elsotho 15 år siden
Ud over det, så syntes jeg at forfilmen ser ualmindelig fed ud....