Skuespilleren Jean Dujardin, der er nomineret til en Oscar for bedste mandlige hovedrolle i “The Artist”, er kommet i modvind, efter plakater til hans nye film, “Les infidèles”, bliver kritiseret for at være nedværdigende mod kvinder.

Se alle plakaterne her.

Den franske skuespiller ses på en af plakaterne stå og holde fast i nogle bare kvinde-ben, der stikker op i luften, imens man på en anden plakat ser bagsiden af en kvindes hoved placeret foran medskuespilleren Gilles Lellouches skridt.

Efter at have fået klager fra offentligheden og feministiske organisationer har filmselskabet nu valgt at fjerne plakaterne igen og erstatte dem med nogle mindre vovede af slagsen.

Franske nyhedsmedier er dog ikke helt færdige med historien endnu og er i stedet begyndt at fokusere på, hvilke konsekvenser kontroversen kommer til at have for Dujardin og hans chancer for at vinde en Oscar-statuette for “The Artist”. De lægger bl.a. vægt på, at amerikanerne – og især Oscar-akademiets medlemmer – ikke vil sætte pris på den grove og vovede tone.

Om Dujardins Oscar-chancer er helt forsvundet, får vi svar på, når årets Oscar-uddeling afholdes søndag 26. februar.

FACEBOOK: Bliv ven med Filmz.



Vis kommentarer (12)
Gravatar

#1 origin 12 år siden

Vildt fede plakater, trist at folk bliver så let fornærmet..
Try sticking your head up your ass.. See if it fits
Gravatar

#2 origin 12 år siden

Sorry for dobbelt post.. chrome er weird..
Try sticking your head up your ass.. See if it fits
Gravatar

#3 IK 12 år siden

Der røg Dujardins Oscar. :)
Gravatar

#4 Frederik 12 år siden

IK (3) skrev:
Der røg Dujardins Oscar. :)



Jeg tror ikke det er noget de amerikanske oscar-stemmere bider mærke i når det er i Frankrig.


Hans charmerende optræden på Jay Leno showet har tilgengæld vundet ham Oscaren ;)
Gravatar

#5 Kruse 12 år siden

Så nogen i Oscar-akadamiet skulle altså blive stødt over at han portrætterer en lettere mandchauvinistisk karakter i en film?(og derved på nogle plakater) Det håber jeg godt nok ikke er tilfældet.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#6 IK 12 år siden

Kruse (5) skrev:
Det håber jeg godt nok ikke er tilfældet.


Heller ikke jeg, men vi ved jo, at størstedelen af akademiets medlemmer er nogle konservative bedsteforældre, der hurtigt kan blive fornærmet af alt og alle. :)
Gravatar

#7 Kruse 12 år siden

IK (6) skrev:
Heller ikke jeg, men vi ved jo, at størstedelen af akademiets medlemmer er nogle konservative bedsteforældre, der hurtigt kan blive fornærmet af alt og alle. :)


Men de har vel unægteligt set skuespillere portrættere værre karakterer før, så jeg tror mere at det her er et presse-skabt postyr fra de franske medier(som allerede finder på undskyldninger i tilfælde at han skulle tabe), og jeg tvivler på at det kommer til at have en betydning.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."
Gravatar

#8 Highland Park 12 år siden

Den franske presse gør en myg til en elefant. Oscar-akademiet uddeler ikke priser for bedste skuespillerpræstation på en plakat.
... as surely as there's a mouse behind your ear.
Gravatar

#9 x marks the spot 12 år siden

Jeg er efterhånden så træt af det Oscar-akademi for stort set altid at være så politisk korrekt. Der er alt for mange "kedelige" og PC nomineringer i år. The Help burde slet ikke være på listen IMHO.
"Do, or do not. There is no try".
Gravatar

#10 duuk74 12 år siden

#9
Har det ikke altid været det?

Du skal jo bare lave en storfilm om Anden Verdenskrig, så er du automatisk nomineret :p
100.000 lemmings can't be wrong

Skriv ny kommentar: