Robert Pattinson er ikke færdig som Gothams kappeklædte hævner. 

Én af årets mindst overraskende – men samtidig mest glædelige – nyheder er endelig officiel. Matt Reeves’ “The Batman” får nemlig en fortsættelse, og både instruktøren og stjernen, Pattinson, er tilbage. Det har Warner Bros. afsløret ved årets CinemaCon, rapporterer Deadline.

Reeves’ vision kom til live med en mere barsk og brutal Batman, end vi har set tidligere, og et mørkere (både billedligt og bogstaveligt talt) univers med Gotham som instruktørens kreative legeplads. Filmen var fyldt med skurke og velkendte karakterer, såsom Carmine Falcone (John Turturro), The Penguin (Colin Farrell), Catwoman (Zoë Kravitz) og The Riddler (Paul Dano).

Du kan læse vores anmeldelse af “The Batman” lige her.

Vi blev også teaset Barry Keoghans Joker, og vi har senere fået frigivet en fantastisk slettet scene med karakteren. Er han mon blandt 2’erens skurke?

Farrells Penguin er vi heller ikke færdige med. Karakteren får nemlig sin egen spinoff-serie hos HBO Max.

Om “The Batman 2” bliver den officielle titel, ved vi ikke endnu. Vi ved heller ikke, hvornår vi kan forvente at se filmen.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 John Balboa 2 år siden

Seriøst håber ikke at det sker.

Skriv ny kommentar: