Den kommende Disney+- og “Star Wars”-serie “The Book of Boba Fett” vil give svar på den titulære karakters whereabouts siden hans formodede død i “The Empire Strikes Back”.

Et af de absolut bedste aspekter ved “The Mandalorian” Sæson 2, var Din Djarins møde og samarbejde med den legendariske dusørjæger, Boba Fett. Derfor var det en fantastisk nyhed, da det blev afsløret at en spinoff med Boba Fett i hovedrollen, ville blive lavet.

Nu er serien officielt færdig med optagelserne, og vi kan snart se frem til et gensyn med Boba Fett og hans sidekick Fennec Shand, spillet af Ming-Na Wen.

I et interview med Rotten Tomatoes sagde Boba Fett-skuespiller Temuera Morrison: “[…] vi kan ikke sige for meget, men vi kommer til at se hans fortid, og hvor han har været siden “The Empire Strikes Back”. Nogen påpegede, at han på en måde har siddet fast i et sted, og nu er det tid til faktisk at gå tilbage i tiden og se hans rejse og finde ud af mere om ham.”

Derudover afslørede skuespilleren også, at Robert Rodriguez, der instruerede Boba Fetts “The Mandalorian”-debut, kommer til at instruere flere episoder af den kommende serie.

Læs også: “‘Star Wars: Rangers of the New Republic” er ikke længere under udvikling”

Som fan af både karakteren og “Star Wars”-universet er det svært ikke at være begejstret for disse nyheder. Vi må dog holde på tålmodigheden lidt endnu, da “The Book of Boba Fett” først får premiere på Disney+ til december.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 JanAutzenLaursen 3 år siden

Altså vi ved jo hvor han har været siden Empire.???

Jabbas palace hvor han vogtede Han indefrosset i Carbonite. Desuden møder han sit endeligt i Return of the jedi

Håber da at skribenten her har set Return of the jedi ellers er der da en kæmpe spoiler undervejs

Skriv ny kommentar: