Efter to år i glemmebogen har filmselskabet Lionsgate valgt at hente gyseren “The Cabin in the Woods” tilbage fra limbo, så filmen kan få sin længe ventede premiere.

Se også: Joss Whedon laver gyserfilmen “Cabin in the Woods”.

“The Cabin in the Woods” skulle egentlig have haft sin premiere omkring Halloween 2009, men måtte udstå en række udsættelser, inden den sammen med “Red Dawn”-genindspilningen blev sat i bero, da selskabet bag filmene, MGM, led en økonomisk krise og hverken havde råd til at markedsføre eller sælge dem.

Det er manuskriptforfatteren bag “Cloverfield”, Drew Goddard, der har instrueret “The Cabin in the Woods”, mens en række stjerner som Chris Hemsworth, Jesse Williams og Richard Jenkins medvirker.

Efter at have ligget på hylden i to år kunne tidspunktet for en tilbagebringelse ikke have været mere belejligt, nu hvor Chris Hemsworth har hovedrollen i “Thor”, hvilket meget vel kan betyde, at filmen ender med at indbringe mere, end hvad den ellers ville have gjort.

Lionsgate har endnu ikke sat en premieredato, men mange bud går på, at “The Cabin in the Woods” vil kunne ses til efteråret omkring Halloween.

Se også: To plakater til “The Cabin in the Woods” laver lidt sjov.



Vis kommentarer (2)
Gravatar

#1 Kaizer Soze 13 år siden

Held i uheld...
Gravatar

#2 David Munch 13 år siden

Ja jeg ser frem til den og har gjort det siden jeg tjekkede Thors profil på IMDB.. :)

Skriv ny kommentar: