Paramount Pictures har efter Columbia rumfærgens eksplosion lørdag fjernet deres biograf trailer for filmen “The Core”.
Filmselskabet udtaler at det sker ud af respekt for de familier som mistede deres pårørende under tragedien.
“The Core” omhandler en gruppe videnskabsmænd som skal forsøge at redde Jorden da der sker noget med planetens magnetiske kerne. I filmen bliver en rumfærge påvirket af de magnetiske impulser, og det er disse scener man har ment lå for tæt på lørdagens tragedie.
Filmen har efter planen premiere i USA den 28. marts, men filmselskabet siger samtidig at det er for tidligt at sige om sekvensen med rumfærgen vil blive ændret eller taget ud inden premieren.
#1 Skum 21 år siden
Lad os dog istedet se filmen som den var ment, og så lad folk bedømme selv. Hvis folk skulle kunne blive anstødt af scener der ligner noget fra virkeligheden skulle de helt holde op med at se film.
#2 filmz-vassago 21 år siden
Det er jo ikke kun fordi at folk kunne blive stødte over filmen, at selskaber trækker dem tilbage. Der ligger jo oxo andet i det - såsom salgstal.
Amerikanerne har jo oxo en tendens til at tage det hele så seriøst, så jeg kunne da godt forestille mig at de ville lave ballade, eller trække producenten i retten, med klager over at de har pådraget sig psykiske mén over filmen - fordi at de havde en søter, hvis nabos tidligere kæreste, havde købt en gravhund i en forretning, som tilfældigvis lå ved siden af en frisør, hvor den tidligere barnepige passede børn for en familie som boede 4 huse fra en af astronauternes fætter.
#3 filmz-ibleif 21 år siden
// Ibleif
#4 filmz-Jepper 21 år siden
#5 filmz-vassago 21 år siden