Tv-kanalen The CW, der i samarbejde med Warner Bros. TV tidligere havde annonceret planer om en live-action-tv-serie om Robins år, før han kom til Gotham City og mødte Batman, må nu skrotte de planer.
Beslutningen om at droppe tv-serien, der ville have heddet “The Graysons”, blev taget af Jeff Robinov, Warner Bros. Pictures Groups præsident, der ellers tidligere havde givet sin accept. Studiet meddelte efterfølgende:
”Studiet har valgt ikke at gå videre med udviklingen på dette tidspunkt, da konceptet ikke passer til den nuværende strategi for Batman-franchisen.”
“The Graysons” blev betragtet som en potentiel afløser for “Smallville”, hvis serien skulle blive afsluttet i denne sæson, hvilket det formodes, at den gør.
Ligesom “Smallville” fokuserer på Clark Kent i teenageårene, før han blev Superman, ville “The Graysons” følge den unge Dick “DJ” Grayson, før han påtager sig sin ikoniske, maskerede Robin-identitet og slutter sig til Batman.
#1 Andcasso 16 år siden
PS: Billedet er forøvrigt ikke af Dick Grayson, men derimod den tredje Robin - Tim Drake.
#2 Riqon 16 år siden
Men det blir så åbenbart ikke til noget.
#3 Petrescu 16 år siden
De kunne måske vælge at fokusere på en anden superhelt og dennes fortid før at han iklædte sig kostume, men det er ret unikt for Superman idet han er født sådan. Så en spin off serie med en eller flere fra Projekt X (X-Men). Men så kræver at at man bevæger sig ind i Marvel-universet frem for DC Comics og rettighederne koster nok kassen.