Google har lagt data ud om hvilke trailere, der er blevet set flest gange på YouTube i det forgangne år. Og mens spiltrailerne dominerer toppen af listen med op til flere “Call of Duty: Black Ops 2”-trailere, så er “The Dark Knight Rises”-traileren den mest sete filmtrailer i 2012.
Se “The Dark Knight Rises”-traileren her.
Foruden “The Dark Knight Rises” på en flot samlet tredjeplads, så formåede “Skyfall” at snuppe fjerdepladsen (og niendepladsen), mens “Ted” indtog femtepladsen og “The Hunger Games” sjettepladsen.
På trods af at “The Avengers” var årets største blockbuster, så formåede ingen af dens trailere at rykke ind på listen. Men hvad betyder antal af views på YouTube, hvis man har årets største hit.