Danske Nikolaj Arcel er for første gang i Hollywood. Og her har “En kongelig affære”-instruktøren fået en hård start med Stephen King-filmatiseringen af “The Dark Tower”. De første udgaver var noget rod.

Se også: Efter filmen: Idris Elba fortsætter som Gunslinger i “The Dark Tower”-serie

Det er Variety, der erfarer fra flere kilder, at Sony Pictures overvejede at få en mere erfaren instruktør ind til post-produktionen, som det var tilfældet med Disneys “Rogue One”, hvor Tony Gilroy blev hentet ind på bekostning af Gareth Edwards.

Der var således store interne uenigheder på produktionen, hvilket resulterede i dumpekarakter fra et test-publikum til tre forskellige visninger tilbage i oktober.

Derfra overtog producenterne Ron Howard (“Apollo 13”) og Akiva Goldsman (“Transformers: The Last Knight”) mere og mere i den endelige redigering.

Nikolaj Arcel afviser dog selv at være blevet kørt ud på et sidespor:

”Selvfølgelig er der meget passioneret kreativ debat om, hvordan forskellige idéer skal udføres… Men jeg følte støtte hele vejen igennem… Hvis nogen havde overtaget min ret til at redigere, så ville jeg havde udvandret.”

“The Dark Tower” får premiere d. 17. august.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: