Michel Gondry, der står bag den kommende “The Green Hornet”, har ikke meget tilovers for de tegneseriefans, der insisterer på, at superheltefilm skal følge en bestemt skabelon.

Selv har Gondry kaldt sin “The Green Hornet” for en ”super-antiheltefilm”, og det er bestemt ikke faldet i god jord hos fans af The Green Hornet.

Se også: Første officielle billeder fra “The Green Hornet”.

Instruktøren, der tidligere har stået bag film som “Evigt solskin i et pletfrit sind” og “Be Kind Rewind”, husker tydeligt en episode fra i sommer under tegneseriemessen Comic-Con, hvor vrede fans højlydt forlod en præsentation af filmen i protest.

Gondry fortæller, at han normalt identificerer sig med nørderne, men at de her personers ”værdier er fascistiske.” Han fortsætter: ”Alle de her mennesker, som spadserer rund [på messen] i kapper og støvler. Visualiseringen af superhelten er total fascistisk! Når du træder ind i den her genre, føler de, at den tilhører dem. De vil have, at du retter ind – ellers kan de ikke lide dig. De vil have det konventionelle,” mener Gondry.

På trods af harmen insisterer instruktøren dog på, at han har det fint med det. ”Det er helt ok. Filmen har klaret sig godt, synes jeg, når vi har vist den til normale mennesker,” siger Gondry.

Se også: Trailer til “The Green Hornet” med Seth Rogen.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#11 Kviesgaard 13 år siden

natterjack (#10) skrev:
En mørkere, mere realistisk udgave af en superheltehistorie lød da som en fantastisk ide.


Fordi realisme ikke ligefrem er det der dominerer superheltetegneserieuniverset. Sådan som jeg læser det, vil fans have det som i tegneserierne, hvor Batman ikke har en skudsikker dragt, er klædt i gråt og blå/sort og hvor skurnene tangerer det mere eller mindre usandsynlige.

Tag f. eks. Ra's al Ghul. I tegneserierne er han noget nær udødelig og skal forestille at have levet i flere århundreder. Det er vist ikke det man ser i Batman Begins, hvilket jeg personligt er glad for, da jeg synes Nolans fortolkning af figurene er forfriskende.

Skulle det have været fanservice i stedet, forestiller jeg mig at vi havde fået en (forhåbentlig) mindre corny udgave af tv-serien fra 60'erne.
Den Jyske Marvel-fan. Oh Yeah
Gravatar

#12 Høegh 13 år siden

mr gaijin (9) skrev:
Problemerne opstår ikke ved, at man følger eller ikke følger opskriften fra originalmaterialet. Dygtige instruktører kan drage meget eller lidt inspiration fra et foreliggende materiale. Det afgørende er, hvordan filmen i sig selv tager sig ud på lærredet.


And we have a winner!

Helt enig.

Ondskabens Hotel er fx. et næsten klassisk eksempel på dette.

Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#13 Guido 13 år siden

Høegh (4) skrev:
Hvor mange husker ikke tuderiet fra "fans" dengang det blev kendt at Spiderman i filmene ikke ville skyde sit web ud af små vidunder-konstruktioner...?


Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor Spider-man skulle have de dersens konstruktioner på håndledene? Jeg mener, biologisk set er han jo muteret til en edderkop, så hvorfor skulle det være ulogisk, at han kan skyde med spind direkte ud af håndledene? Måske de små apparater gør hans spind længere eller mere klæbrigt eller præcist?
Let's get down to brass tacks. How much for the ape?
Gravatar

#14 Takeshi_K 13 år siden

Guido (13) skrev:
Jeg har aldrig helt forstået, hvorfor Spider-man skulle have de dersens konstruktioner på håndledene? Jeg mener, biologisk set er han jo muteret til en edderkop, så hvorfor skulle det være ulogisk, at han kan skyde med spind direkte ud af håndledene? Måske de små apparater gør hans spind længere eller mere klæbrigt eller præcist?

Enig. Jeg har set sæson et og to af tegnefilm serien fra 90'erne, og der er brugt patroner, hvilket, som du siger, virker komplet ulogisk. Måske fordi det ville virke uhyggeligt for de børn som den henvender sig til? Bruger nogle af tegneserierne patroner?

Det, at en 22 årig fyr som mig ser den, er fordi det er mega nostalgisk, og da også fordi den har nogle rigtig gode fortolkninger af figurene fra Spiderman universet.

Just in case you were wondering. =P
Gravatar

#15 misuma 13 år siden

Guido (13) skrev:
Hvor mange husker ikke tuderiet fra "fans" dengang det blev kendt at Spiderman i filmene ikke ville skyde sit web ud af små vidunder-konstruktioner...?


Jeg var bestemt ikke en af disse, jeg vil dog have fortrukket at Peter Parker skød med spin ud af bagdelen. Det virker mere troværdigt, ik'?

; )
Redrum Redrum Red...Rum Red...what?
Gravatar

#16 Lord Beef Jerky 13 år siden

#15 Det må vi sgu håbe, at han gør i det nye reboot!
"Avatar blev skrevet flere år før Pocahontas, og dermed (forhåbentlig indlysende) også før Irak krigen"
Gravatar

#17 Chrisenry 13 år siden

Høegh (4) skrev:
Hvor mange husker ikke tuderiet fra "fans" dengang det blev kendt at Spiderman i filmene ikke ville skyde sit web ud af små vidunder-konstruktioner...?


Jeg er vel én af disse "fans". I hvert fald har jeg aldrig rigtig forstået denne disponering fra Raimis side. Jeg har som hovedregel ikke noget i mod at man "udfordrer" eller for den sags skyld ændre totalt i oplægget, så længe det kan forsvares dramaturgisk. I det her tilfælde tjente det ikke rigtig noget formål så vidt jeg kan se. Jeg kryber jævnligt sammen i et hjørne af stuen og tuder over dette.
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#18 djibyman2-the seque 13 år siden

misuma (15) skrev:
Jeg var bestemt ikke en af disse, jeg vil dog have fortrukket at Peter Parker skød med spin ud af bagdelen. Det virker mere troværdigt, ik'?


He he he, det var sgu lige før at jeg fik kaffen galt i halsen, jeg kan lige se billedet for mig;-)
Gravatar

#19 Høegh 13 år siden

Chrisenry (17) skrev:
Jeg kryber jævnligt sammen i et hjørne af stuen og tuder over dette.


hehe fair nok.

Chrisenry (17) skrev:
I hvert fald har jeg aldrig rigtig forstået denne disponering fra Raimis side. Jeg har som hovedregel ikke noget i mod at man "udfordrer" eller for den sags skyld ændre totalt i oplægget, så længe det kan forsvares dramaturgisk. I det her tilfælde tjente det ikke rigtig noget formål så vidt jeg kan se.


Som jeg ser det, giver det ganske enkelt bare bedre mening at det er biologisk fremfor mekanisk. Peter Parker er trods alt den menneskelige super version af en edderkop, så hvorfor skal han have brug for spider-gadgets for at kunne gøre hvad en edderkop gør bedst.

Men næsten vigtigs, så slipper filmen for at skulle forhold sig til at en "helt almindelig" teenager, der ganske vist er pokkers intelilligent, pludselig er i stand til at opfinde en så revolutionerende gadget - for så derefter stort set at lægge sine opfinder ambitioner på hylden.

Jeg har altid syntes at netop de famøse webshooters var med til at distancere Peter Parker for meget fra "the avarage person".
Det der må ske må ske, måske

Gravatar

#20 Høegh 13 år siden

misuma (15) skrev:
Jeg var bestemt ikke en af disse, jeg vil dog have fortrukket at Peter Parker skød med spin ud af bagdelen. Det virker mere troværdigt, ik'?

; )



"Ass-to-ass"
Det der må ske må ske, måske

Skriv ny kommentar: