Michel Gondry, der står bag den kommende “The Green Hornet”, har ikke meget tilovers for de tegneseriefans, der insisterer på, at superheltefilm skal følge en bestemt skabelon.

Selv har Gondry kaldt sin “The Green Hornet” for en ”super-antiheltefilm”, og det er bestemt ikke faldet i god jord hos fans af The Green Hornet.

Se også: Første officielle billeder fra “The Green Hornet”.

Instruktøren, der tidligere har stået bag film som “Evigt solskin i et pletfrit sind” og “Be Kind Rewind”, husker tydeligt en episode fra i sommer under tegneseriemessen Comic-Con, hvor vrede fans højlydt forlod en præsentation af filmen i protest.

Gondry fortæller, at han normalt identificerer sig med nørderne, men at de her personers ”værdier er fascistiske.” Han fortsætter: ”Alle de her mennesker, som spadserer rund [på messen] i kapper og støvler. Visualiseringen af superhelten er total fascistisk! Når du træder ind i den her genre, føler de, at den tilhører dem. De vil have, at du retter ind – ellers kan de ikke lide dig. De vil have det konventionelle,” mener Gondry.

På trods af harmen insisterer instruktøren dog på, at han har det fint med det. ”Det er helt ok. Filmen har klaret sig godt, synes jeg, når vi har vist den til normale mennesker,” siger Gondry.

Se også: Trailer til “The Green Hornet” med Seth Rogen.



Vis kommentarer (22)
Gravatar

#21 Chrisenry 14 år siden

Høegh (19) skrev:
Som jeg ser det, giver det ganske enkelt bare bedre mening at det er biologisk fremfor mekanisk.


Det er lidt svært at diskutere hvad der giver mest mening. Ud fra samme logik kunne Raimi jo have givet Spiderman otte ben og en appetit på fluer:) Men jeg er med på, at det ikke-ikke giver mening.

Høegh (19) skrev:
Men næsten vigtigs, så slipper filmen for at skulle forhold sig til at en "helt almindelig" teenager, der ganske vist er pokkers intelilligent, pludselig er i stand til at opfinde en så revolutionerende gadget - for så derefter stort set at lægge sine opfinder ambitioner på hylden.


Det er tilgengæld en god pointe, og sikkert også begrundelsen for afviklingen af netskyderne. Tilblivelsen af netskyderne i de oprindelige historier udgør helt klart et troværdigheds problem, og et lidt typisk et af slagsen, for den tids superhelte tegneserier:) Jeg ville nu stadig have foretrukket en anden håndtering af "problemet", men jeg må blankt indrømme at jeg ikke har en konkret løsningsmodel. Jeg sætter mig hen i hjørnet og tænker:)
"Hello there, smooth skin. The Name's Harold. I help keep this town running."
Gravatar

#22 ducktorwho 14 år siden

Har svært ved at være uenig med manden, selvom fascisme nok ikke lige er ordet jeg ville bruge. Det er ingen hemmelighed at der i sci-fi og comics kredse er en stor bestanddel af nørder som mangler en helt elementær forståelse for andre mennesker og basale evner udi social interaktion.

Folk der har fået en idé om at de ejer den serie de kan lide at se/læse, som pr. automatik smider hadefulde budskaber efter folk der er nyskabende og vil give serien et bredere publikum - det er den største dødssynd i deres øjne at lave om på tingene, uanset om det så vil betyde seriens død at den står som fastfrosset i tiden den kommer fra. Et eksempel kunne være Star Trek - de mest hardcore nørder, dem man mest vil sammenligne med aspergers patienter, svovler endnu over den nye retning 'deres' serie har taget, fremfor at bruge energien på noget mere konstruktivt.

Fremfor at mødes med hinanden og dele deres glæder for en serie, så er der fremvokset en modkultur baseret på had og svovlende budskaber - man bliver hjemme bag sin skærm og sidder og sviner sine modstandere til på værste vis. Det næste bliver vel at vi kommer til at se store gruppeslagsmål ved filmpremierer på store franchise-serier, hvor 'hooligans' fra begge sider af sagen slår hinanden ned XD

Hengivenhed er en skøn ting - men alt med måde. Kan man ikke lide det nye, er der ingen grund til at man ikke stadigvæk kan smide de gamle DVD'er på og hygge sig med dem. Det er trods alt bare underholdning.

Skriv ny kommentar: