Få skuespillere er blevet bekræftet til efterfølgeren til “Prometheus”, “Alien: Covenant”. Kun to. Nu er det antal blevet fordoblet.

Se også: Fra lille til ingen rolle: “Prometheus”-stjerne er ude af “Alien: Covenant”

Således har Ridley Scott hyret den mexicanske stjerneskuespiller Demián Bichir til at medvirke i “Alien: Covenant”, skriver Deadline.

Bichir kommer fra en central rolle i Quentin Tarantinos “The Hateful Eight” og har tidligere medvirket i storfilm som i Steven Soderberghs to film om Che Guevara, hvor Bichir spillede rollen som Fidel Castro.

Nu skal han så spille over for Michael Fassbender og Katherine Waterston i de to hovedroller. De tre får også selskab af Danny McBride ombord på rumskibet Covenant.

Der bliver i alt fire “Prometheus”/prequel-film, der leder frem til Scotts originale “Alien” fra 1979. Således kommer der to yderligere forhistoriefilm efter “Covenant”, inden forbindelsen til “Alien” er skabt.

“Alien: Covenant” får premiere 6. oktober i 2017.

Følg Filmz på Facebook.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: