Der har tidligere været rygter om, at Heath Ledgers sidste film, “The Imaginarium of Doctor Parnassus”, havde problemer med at finde et studie, som ville udgive filmen i biograferne, men dette afviser filmens instruktør Terry Gilliam nu og siger, at filmen vil komme til efteråret.

”Der er denne historie i omløb, som der er absolut intet hold i – det startede fra en lille blog og er nu over det hele, men det er godt, fordi det giver os gratis omtale,” udtaler Gilliam.

“The Imaginarium of Doctor Parnassus” er historien om et omrejsende teatershow, der giver de forundrede publikummer en uimodståelig mulighed for at vælge mellem lyset og mørket.

I filmen medvirker udover Ledger også Johnny Depp, Colin Farrell og Jude Law. De tre skuespillere tog alle del i at færdiggøre Ledgers rolle.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Kruse 15 år siden

Jeg glæder mig meget til denne film, og jeg håber at Gilliam har lavet en film, der når op på tidligere tiders niveau.
"Dave, this conversation can serve no purpose anymore. Goodbye."

Skriv ny kommentar: