Som vi skrev tidligere i dag, har Seth Rogen og James Francos ”The Interview” tjent knap 80 millioner kroner hjem via Video on Demand-tjenester, og komedien er blevet Sony Pictures største onlineudgivelse nogensinde.

Se også: ”The Interview” får alligevel premiere

Nu får den store onlinesucces kommentatorer og medier i udlandet til at lufte flere konspirationsteorier om de ‘egentlige’ bagmænd bag cyberangrebet på Sony.

Den officielle historie bag furoren angående “The Interview” er, at Sony Pictures blev hacket af Nordkorea, der følte sig stødte over filmens indhold og truede dem til at trække filmen tilbage.

Men den hopper kommentatoren Simon Kelner, der skriver på den britiske avis Independent, ikke på. Han mener, at Sony selv har udført det store hackerangreb for derefter at profitere på den massive medieomtale filmen har fået.

Kelner påpeger også, at kampagnen måske også har gjort, at publikum, der normalt ikke ville have set filmen, vil se filmen, for at vise, at de ikke bukker under for pres fra Nordkorea.

IT-sikkerhedseksperten Scott Borg går ikke så langt som til at sige, at Sony Pictures har planlagt det hele for at tjene flere penge, men han stiller sig tvivlende over for, at Nordkorea har de tekniske kompetencer til at udføre et så storstilet hackerangreb. Det fortæller han til CNN.

Det amerikanske medie The Atlantic lister flere muligheder op, for hvem der kan have stået bag angrebet.

En teori er, at hackere fra Nordkorea kan have udført angrebet uden om regeringen. Der er altså i givet fald tale om politisk motiverede hackere, der har handlet uden ordrer fra Kim Jong-Uns styre.

Den anden mulighed er ifølge The Atlantic, at det er hackere uden for Nordkorea, der står bag. Hackere, der har været uvidende om, at Nordkorea syntes, at hackerangrebet var ‘berettiget’, indtil de læste om det i medierne.

Skal man tro FBI er sagen dog klar. I en officiel pressemeddelelse skriver det amerikanske forbundspoliti, at nogle specifikke koder og algoritmer i hackerangrebet er magen til koder og algoritmer fra tidligere hackerangreb fra Nordkorea.

TWITTER: Klik ind og følg Filmz.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 Frederik 9 år siden

Sorry, men det er for dumt at tro de selv stod bag. Det her kommer til at koste Sony flere 100 millioner dollars og har brændt et hav af broer i Hollywood.
Gravatar

#2 Hive 9 år siden

#1

Enig. Kun en decideret idiot vil mistænke Sony for selv at være bagmanden her. Det er da muligt at filmen nu, ad omveje, har haft pænt stor succes - men til hvilken pris?
Gravatar

#3 steadi07 9 år siden

At filmen er blevet Sony's største onlineudgivelse "nogensinde" kan vel heller ikke have krævet meget mere end 100-200 dollars i omsætning i første weekend? Eller har jeg overset en anden "stor" Sony film, som også fik premiere på nettet? :)
Gravatar

#4 knekker 9 år siden

Hvordan giver det overhovedet mening at Sony skulle ha' lagt adskellige biograf aktuelle samt 1 film som slet ikke er udgivet endnu ud på nettet, til at overveje alt den omtale som The Interview har fået?

Fatter slet ikke hvordan Simon Kelner's teori overhovedet kan tages seriøs, men mon ikke det er fordi sådanne teorier sælger?
[i]filmz.dk - stedet hvor selvudnævnte film eksperter sammen, elsker at tude og brokke sig over Hollywood Block Buster film [/i]
Gravatar

#5 Lars.dk 9 år siden

Så den i søndags og det er en skod film.
Danmarks værste "komiker" http://img687.imageshack.us/i/1281198900438.gif/

Skriv ny kommentar: