Leigh Whannell, instruktøren bag den nervepirrende “The Invisible Man”, genforenes sandsynligvis med Universal på den kommende “The Green Hornet and Kato”.

Whannell er ifølge Deadline i forhandlinger med filmstudiet om at instruere det kommende “Green Hornet”-reboot.

The Green Hornet er en superhelt, der først blev først skabt i 1936 af George W. Trendle og Fran Striker, og som oprindeligt optrådte i radioen. Siden har han kunnet blive oplevet i flere forskellige medieformatter, heriblandt en serie fra ’66, der introducerede verden til ingen ringere end Bruce Lee i rollen som makkeren, Kato. Sidste gang, vi så karakteren, var i Michel Gondrys film fra 2011, der havde Seth Rogen i hovedrollen.

Læs også: “Seth Rogen tager afstand til James Franco to år efter påstande om seksuelle krænkelser”

Nu får vi snart endnu en mulighed for at stifte bekendtskab med den klassiske karakter, der denne gang må dele titlen sammen med sin sidekick. “The Green Hornet and Kato” er nemlig titlen på filmen, der er skrevet af “Jurassic Park”-medforfatter David Koepp.

Ifølge Deadlines kilder vil den kommende film være en mere seriøs action-thriller end Gondry-filmen, der blandede action og komedie.

Hvornår vi kan forvente at se filmen, ved vi ikke.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: