Tre år gamle optagelser er blevet til Marvel-filmen “The New Mutants” – bliver ikke en del af MCU.

Den blev optaget i 2017 som en Fox-film, der skulle være en tilføjelse til “X-Men”-franchisen. Fox var dog ikke tilfredse med resultatet og satte gang i reshoots af “The New Mutants”. Men de gik aldrig i gang.

For i mellemtiden begyndte Disney at forhandle om at overtage Fox, hvilket endeligt gik igennem i 2019. I den perioden frem til 2019 skete der intet med “The New Mutants”, som bare fik forsinket sin premiere igen og igen.

Endelig gik Disney-overtagelsen af Fox igennem, hvilket sendte “The New Mutants” videre til Marvel Studios, som dog ikke har planer om at indlemme instruktør Josh Boones film i MCU. Det bliver en sidste Fox-Marvel-film uden udsigt til mere.

Derfor har Marvel heller ikke investeret i de påkrævede reshoots, som hellere ikke ville give mening at sætte gang i, fordi de unge skuespillere fra 2017 siden er blevet tydeligt tre år ældre:

”Vi har aldrig lavet reshoots… Hvis der ikke havde været en overtagelse, er jeg sikker på, at vi ville have haft reshoots, som alle andre film har reshoots. Det gjorde vi ikke, fordi da overtagelsen var fuldbragt, og alt var på plads, var alle blevet ældre,” siger Josh Boone til EW.

Derfor bliver den udgave af “The New Mutants”, der i næste måned får biografpremiere, en udgave, som hverken Fox eller Marvel er begejstret over.

Læs også ‘Disney overtager dato fra “No Time to Die” – fremrykker premiere‘.

“The New Mutants” får dansk premiere den 2. april.



Vis kommentarer (1)
Gravatar

#1 Johnny42 4 år siden

De kunne have gjort så meget fedt med det univers, men i stedet for valgte de at køre det i sænk. Efter Logan troede jeg at det nærmest var en selvfølge at vi ville få en X-23 film, men af uransagelige årsager blev det ikke til noget. Det bedste ville nok bare være at de begravede denne film i en eller anden ørken.

Skriv ny kommentar: