Hos Moviefone kan man nu se en ny spændende featurette til Walt Disney Pictures’ “The Chronicles of Narnia: Løven, heksen og garderobeskabet”, den stort opsatte filmatisering af C.S. Lewis’ litterære klassiker. Featuretten hedder “The Story”, hvori bl.a. instruktøren Andrew Adamson beretter om plottet i den kommende film.

Under Anden Verdenskrig bliver de fire søskende Peter, Susan, Edmund, og Lucy flyttet fra deres hjem i London til et stort og gammelt hus, ejet af en excentrisk professor. Efter megen kedsomhed finder de fire et mystisk garderobeskab, der fører dem ind i det magiske land Narnia, hvor dyr kan snakke og er undersåtter for den noble og majestætiske løve Aslan.

På rollelisten finder man bl.a. Rupert Everett, Tilda Swinton og James McAvoy. “Løven, heksen og garderobeskabet” kan ses i de danske biografer fra første juledag.



Vis kommentarer (3)
Gravatar

#1 El vez 19 år siden

Interessant featurette, det ser ud på der bliver trukket en del på de erfaringer man har gjort sig til LOTR filmene. Det skal blive spændende at følge, jeg glæder mig meget til at se Tilda Swinton i rollen som Heksen.
"I wonder if a little rum could get this back on its feet."
Gravatar

#2 myggen 19 år siden

"Efter megen kedsomhed..."

Det er forhåbentlig ikke en stor del af filmen :)
Kværulant extraordinaire
Gravatar

#3 davenport 19 år siden

Det skal nok blive en mindeværdig jul i år.
Min fars fætter, har bare mødt John Williams! Æh, Bæh!!

Skriv ny kommentar: