Johnny Depp har aldrig vundet en Oscar, men han har været tæt på med sine tre nomineringer for “Pirates of the Caribbean: Den sorte forbandelse” (2004), “Finding Neverland” (2005) og “Sweeney Todd” (2008). Nu lyder det til, at hans præstation i “Black Mass” kan være den, der giver ham Oscar-sejren.
Se også: Ny trailer: Johnny Depp er den ondeste gangster i “Black Mass”
Modtagelsen af Johnny Depps præstation i “Black Mass” på årets filmfestival i Venedig er således meget positive:
”En kompleks, karismatisk figur… Der er blandt hans karrieres bedste præstationer,” skriver Varietys anmelder om Depps præstation, hvilket altså kan tyde på, at Depp igen er med i Oscar-kapløbet efter flere års fravær.
“Black Mass” er baseret på bogen af samme navn, skrevet af Dick Lehr og Gerard O’Neill, der omhandler mafiagangsteren Whitey Bulger (Johnny Depp), som indvilger i at blive informant for FBI igennem 30 år for at ødelægge en konkurrerende mafiabande i det sydlige Boston.
Scott Cooper (“Out of the Furnace”) instruerer et manuskript af Jez Butterworth (“Edge of Tomorrow”) og Mark Mallouk.
Foruden Depp kan Joel Edgerton, Benedict Cumberbatch samt Kevin Bacon også ses i ledende roller.
“Black Mass” får dansk premiere d. 15. oktober, 2015.
#1 Ceepa 9 år siden
#2 Therewillbeblod 9 år siden
#3 Driver 9 år siden
#4 Morten Vejlgaard Just 9 år siden