“Tilbage til fremtiden”-forfatter er ikke imponeret af tidsrejse-forklaringerne i “Avengers: Endgame”.

Man kan ikke ændre nutiden ved at rejse tilbage i tiden. Men man kan skabe en ny fremtid – det var pointen med tidsrejse-teorien i afslutningen på ‘The Infinity Saga’.

Den teori står i modsætning til andre populære tidsrejsefilm som “Back to the Future”, hvor Doc og Marty ændrer på nutiden i fortiden.

Derfor var det afgørende for Russo-brødrene at tage afstand fra “Tilbage til fremtiden” i “Avengers: Endgame”.

In Avengers: Endgame, the last scene shown that Captain America is ...

”Vi var nødt til at have ‘Back to the Future’ med i filmen flere gange, så vi kunne forklare folk: ‘Okay, der er andre regler end i ‘Back to the Future’,'” siger Joe Russo.

Læs også ‘Én chance for “Avengers: Endgame”-sejr over Thanos – her er de 14 mio. nederlag‘.

Men “Tilbage til fremtiden”-forfatter Bob Gale er ikke imponeret over Joe Russo og resten af Marvel-holdets forklaringer:

”Når alt kommer til alt, så endte I med at rejse tilbage til den første ‘Avengers’-film og ind i de tidligere ‘Thor’-film, så det er faktisk som i ‘Back to the Future’,” siger Gale til Russo-brødrenes YouTube-kanal, AGBO.

Forskere har tidligere vurderet videnskaben i “Avengers: Endgame” – læs om det her.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Elgsdyr 4 år siden

Seriøst, tidsrejserne i Avengers: Endgame var ikke en fis anderledes end alle mulige andre tidsrejsefilm. At filmen selv prøver at påstå det uden på nogen som helst måde at bakke det op, ændrer ikke ved det faktum. Det var et gimmick at kalde det anderledes og intet andet.
Gravatar

#2 Johnny42 4 år siden

Ja der er få der gør det rigtigt. En af de bedste er Twelve Monkeys, hvor fortiden, nutiden og fremtiden hænger sammen, og det der gøres i fortiden resulterer i den fremtid man kender. En af de værste er Lopper, hvor det afhængig af plot enten skulle ses som tidsrejse eller multiple timeline/universe, og nogle gange blev disse kombineret, så det slet ikke gav mening.

Det bliver interessant hvad der Nolan har tænkt sig med TENET, om det er noget der bevæger sig mod tidens naturlige retning. Man har beskrevet en teoretisk partikel, der altid rejser hurtigere end lysets hastighed. Hvor almindelige partikler ikke kan bevæge sig hurtigere end lyshastighed, vil denne ikke kunne bevæge sig langsommere end lyshastighed. Hvis man bruger Einsteins formler på denne partikel vil den faktisk rejse tilbage i tiden.

Jeg håber at Nolan har lidt respekt for den etablerede videnskab. Muligvis er noget tilpasset, men det er sjældent grebet fuldstændig ud af den blå luft. Han gjorde det godt med Interstellar, hvor han også fik ekspert hjælp.
Gravatar

#3 Gorman 4 år siden

#2 The Russos fik også eksperthjælp og videnskabelig hjælp til Endgame
Hudson til Vasquez i "Aliens": "Have you ever been mistanken for a man? No, have you!!!
Gravatar

#4 SublimeKen 4 år siden

#1

De dræber fortids Nebula og ændrer alt muligt i fortiden som har ingen indflydelse på deres egen tidslinje. At kalde det en gimmick viser en generel ignorance over hvordan kvantefysiske teorier fungerer på området. De prøvede at gå efter hvad den aktuelle videnskab siger pt.

Jeg har altid været interesseret i kvantefysik. Hvad angår tidsrejser, så er teorien i kvantefysik meget lig den vi bliver præsenteret for i Endgame. Ifølge kvantefysikkere, så er skabelsen af en ny tidslinje den mest sandsynlige måde tidsrejser ville fungere på i virkeligheden. Altså hvis vi nogensinde skabte en måde at rejse tilbage i tiden på, så ville vi ikke ændre den fremtid vi kom fra men i stedet sidde fast i en ny tidslinje.

Jeg var super hype på Endgame, fordi de netop var nogle af de eneste der fulgte reel teoretisk videnskab hvad angår tidsrejser. Jeg endte så med at være skuffet over hvad de fik ud af det. At de så også på magisk vis kunne rejse tilbage til deres egen tidslinje til sidst, gjorde det ikke nødvendigvis bedre. Men sidstnævnte var de nærmest nødt til for at deres mission gav nogen mening, så det kunne jeg til dels acceptere.

Men ja som #3 skriver så fik de nemlig ekperthjælp, hvilket var grunden til deres version af tidsrejser.
Gravatar

#5 SublimeKen 4 år siden

#2

Etableret videnskab støtter jo netop ikke 12 Monkeys. Den film er bare god til at følge sine egne regler, ikke til at følge etableret videnskab. Endgame var faktisk et godt eksempel på hvordan etableret videnskab ikke nødvendigvis gør det super interessant.

En anden film der følger etableret videnskab er Primer. Her bliver der også skabt en alternativ tidslinje. Det er umiddelbart den mest respekterede tidsrejsefilm fra et videnskabeligt synspunkt.
Gravatar

#6 Reborn Sith 4 år siden

SublimeKen (4) skrev:
Altså hvis vi nogensinde skabte en måde at rejse tilbage i tiden på, så ville vi ikke ændre den fremtid vi kom fra men i stedet sidde fast i en ny tidslinje.

Altså en ændret fremtid.
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#7 SublimeKen 4 år siden

#6

Ja, men folk vi rejste fra, ville stadig leve i den gamle uændrede tidslinje/fremtid.
Gravatar

#8 Reborn Sith 4 år siden

#7 Det er jo din mening. Tror bare at vi skal lade være med at udtale os om ting der er urealistiske:-)
It's all good man. Saul Goodman
Gravatar

#9 SublimeKen 4 år siden

#8

Det er ikke min mening. Jeg har den sådan set fra kvantefysikkere der påstår det. Jeg siger heller ikke at det er sådan det er 100%. Det er lidt ligesom M-teorien om flere universer. Det er en tidsrejse teori der er understøttet af matematiske formler og opdagelser indenfor for kvantefysikken. Men ligesom M-teorien er den umulig at bevise på nuværende tidspunkt. Men ifølge vores nuværende forståelse af hvordan tid fungerer og generelt hvordan universet fungerer på et kvantefysisk niveau, er det stadig den mest sandsynlige. Det har været et rimelig kendt standpunkt indenfor kvantefysik de sidste 10-15 år, hvis ikke mere. Om det så rent faktisk er sådan det forholder sig er en anden sag. For 100 år siden var internettet og touchscreen også en umulighed, og vi vidste ikke det var noget mindre end atomet. For 1000 år siden var jorden flad.

Faktum er stadig at Endgame har fulgt hvad videnskaben indtil videre påstår er mest sandsynligt. De har fulgt eksperternes råd, i modsætning til andre film, der bare har gættet efter hvad de fandt mest logisk. Det er sådan set bare det jeg forsvarer. Endgame følger reel videnskab, hvor tynd den så end måtte være indtil videre. Der er selvfølgelig ingen der ved om de har ret eller ej. I hvert fald ikke endnu.
Gravatar

#10 Johnny42 4 år siden

#5 Jeg skrev ikke den er korrekt, men en af de bedste tidsrejsefilm og en af de mest interessante. Og det er netop det at man skal definere hvilke regler der gælder for tidsrejser i filmen og så overholde dem. Det gjorde Rian Johnson ikke men ændrede det afhængig af hvad der passede til historien og det irriterer mig.

Uanset om der er enkelt tidslinje der hænger sammen eller den forgrener sig i forskellige tidslinje universer, så er alle vel enig i at man ikke kan foretage ændringer i den tidslinje man befinder sig i. Hvis der er sket ændringer, så er det fordi man er bevæget ud af en anden gren, hvor disse ændringer altid har været del af tidslinjen. Og denne del overholder Twelve Monkeys.

Jeg synes så heller ikke om konceptet i The Time Machine, hvor en handling ikke kan ændres, at hans kone dør, men når han ændrer i tidslinjen, så dør hun på forskellige måder. Dvs. ud af de uendelige måder tiden kan udfolde sig på så vælger den altid at dræbe hans kone, som om en højere kraft(GUD) har bestemt at det skulle ske.

Det er også lidt det de har gjort med Terminator, hvor dommedag er dømt til at ske men kan udskydes, men altid sker ved at en flok dræberrobotter slippes løs på verden. Her kunne jeg lide det fra 1 og 2. Hvor det var Skynet, der var skyld i deres egen skabelse og udslettelse, da de også var skyld i at John Connor blev født.

Skriv ny kommentar: