Længe har det set ud som om, vi aldrig for alvor ville få Tim Blake Nelson at se som The Leader – heldigvis er det ikke tilfælldet.

14 år efter Tim Blake Nelson-karakteren Samuel Sterns blev udsat for en lille dosis af Hulks blod i “The Incredible Hulk”, er det blevet tid til, at karakteren gør et comeback. Til Disneys D23 Expo blev det nemlig afsløret, at Nelson skal spille the Leader over for Anthony Mackies nye Captain America.

Du kan læse vores anmeldelse af det seneste Marvel-projekt, “She-Hulk”, lige her.

Samtidig blev det annonceret, at den israelske “Unorthodox”-skuespiller Shira Haas har sluttet sig til projektet som den israelske superhelt Sabra.

“Top Gun: Maverick”-skuespilleren Danny Ramirez og “Doctor Sleep”-skuespilleren Carl Lumbly gentager begge deres “The Falcon and the Winter Soldier”-roller som hhv. Joaquin Torres og Isaiah Bradley i den kommende superheltefilm.

“The Cloverfield Paradox”-instruktør Julius Onah instruerer filmen, der er skrevet af “The Falcon and the Winter Soldier”-skaber Malcolm Spellman og -forfatter Dalan Musson.

“Captain America: New World Order” kan ses i de danske biografer den 2. maj 2024.



Vis kommentarer (0)

Skriv ny kommentar: