Vi har langt fra set det sidste til de stridende kæmperobotter fra sommerens store scifi-epos, “Transformers”, da der ikke kun er én annonceret fortsættelse på vej, men tilsyneladende også en tredje film.
Under Paramounts nylige præsentation af den nye “Transformers” HD-DVD kunne Peter Cullen, der leverede stemme til Optimus Prime, afsløre filmselskabets planer for den indbringende franchise.
”Jeg har fået at vide, at der vil komme to film til,” udtalte Cullen, der kunne tilføje, at han også vil vende tilbage som stemmen bag Optimus i de nye film.
Seneste rapporter om “Transformes 2” har kunne afsløre, at manuskriptforfatteren Ehren Kruger og manusduoen Alex Kurtzman og Roberto Orci skulle være sat til at udarbejde manuskriptet til det nye kapitel i robotsagaen fra DreamWorks og Paramount.
Instruktøren Michael Bay, stjernen Shia LaBeouf og producerne Tom DeSanto, Lorenzo di Bonaventura og Don Murphy er tilbage i deres respektive roller på den nye film. Det samme gælder for Steven Spielberg, der igen vil fungere som executive producer.
“Transformers” vil ramme dvd-markedet herhjemme til december, hvor den også udgives på HD-DVD.
#41 filmz-Kadann 17 år siden
Jeg fik præcis hvad jeg havde forventet fra Bay: endnu en gang tomme tønder og de buldrer, som bekendt, mest. Det er dog sjældent at jeg sætter pris på den slags.
#42 filmz-Sauron 17 år siden
Jeg går ud fra, at du ikke havde noget valg, men var nødt til at se den?
"What's in Mexico?" "Mexicans."
#43 filmz-Kadann 17 år siden
Jo da, men det er jo svært at vide om tønderne virkelig er tomme, uden at have kigget i dem, eller skubbet til dem, ikke sandt?
#44 filmz-Bruce 17 år siden
Der er ikke noget at tegne, for der er ingen facitliste. Det er muligt at finde gode film, wauw film, inden for alle genrer, uanset om det omhandler Shakespeare, musicals, screwball eller italiensk neorealisme.
At du kalder det selvfedme, er måske fordi du ønsker at sætte andre i bås, som kritiserer noget de finder mindre kvalitativt end du. Hvorfor? Fordi det så er lettere at betvivle seriøsiteten af indholdet af deres kritik?
Du er inde på noget af det helt rigtige, nemlig at opfattelse af film er forskellig, en personlig og ganske subjektiv oplevelse af hvad der flimrer forbi os oppe på et lærred. Der er ingen facitliste for nogen af os. Det er ikke det samme, der ticker os, som giver os følelsen af, at dette er godt eller dårligt. Derfor er du også helt galt i skoven, når du taget begrebet selvfedme i brug, blot fordi det ikke harmonerer med din oplevelse af filmen.
Jeg er langtfra at være en uddannet anmelder. Jeg er komplet autodidakt (nogle vil nok kalde mig en idiot) og jeg sætter mig ikke ned med en blok og skriver ned, når jeg ser film og vurderer undervejs. Jeg ser indhold og så vil jeg rives med og leve mig ind i den illusion på de præmisser, en given instruktør forsøger at fremtrylle for mit åsyn. Det er magien i film, når dette lader sig gøre.
Jeg kan kun udtrykke min personlige og ganske individuelle subjektivitet omkring Transformers, iht. den filmopvækst og de oplevelser og erfaringer jeg har gjort mig undervejs i mit liv. Det er ganske simpelt, at Transformers rigtigt nok er en bulder og brag film, teknisk veludført. Og det var så det. Jeg kom aldrig ind i illusionen, fordi jeg havde oplevelsen af, at historien blev fortalt på det jeg vil kalde, laveste fællesnævner niveau. Jeg havde nok forventet lidt henad en spændingsfilm, men jeg fik Kim Possible humor for børn og menneske stereotyper serveret, som kun Bay kan servere dem. Glitter og glimmer og absolut intet bag coveret.
Transformerne var fra de kom på skærmen reduceret til ynkelige produkter af teenagekulturen. Jeg har altså svært ved at lade mig rive med af robotter der danser breakdance eller synes deres eget våbenarsenal er cool.
Men derfor kunne jeg da aldrig finde på at tage din oplevelse fra dig, ved at generalisere over Transformer fans motiver for at kunne lide filmen.
Så kære meddebatør. Du må kigge langt i vejviseren efter et system eller en alvidende indsigt. Du finder Transformers underholdende og det skal du fortsætte med. Jeg synes den stinker.
#45 filmz-Sauron 17 år siden
Klart, men jeg fik så til gengæld mine forventninger indfriet, selvom jeg vidste, at Bad Boys II også kom fra Bays hånd, og den var jeg absolut ikke imponeret over!
"What's in Mexico?" "Mexicans."
#46 filmz-Kadann 17 år siden
Som jeg skrev tidligere, fik jeg også netop mine forventninger indfriet, de var bare en helt del lavere end dine.
#47 filmz-Sauron 17 år siden
Du forsøger ellers at pille #9 godt og grundigt ned i indlæg #30.
Og mine sidste tre linjer i #39 var ironi... Men så var den åbenbart ikke tyk nok ;-)
"What's in Mexico?" "Mexicans."
#48 filmz-Sauron 17 år siden
Det er prisværdigt, at du bliver ved med at se Michael Bays film, selvom dine forventninger er så lave, og selvfølgelig skal man ikke være forudindtaget, men din tag-line siger næsten, at du VIL hade hans film :-)
"What's in Mexico?" "Mexicans."
#49 filmz-Bruce 17 år siden
Ahh jeg har svært ved ironi, når jeg ikke får den banket ind med en smiley :)
#50 filmz-Kadann 17 år siden
Min tagline er et citat fra "South Park", der er både underholdende og rammende.
Jeg ser såmænd også film af Uwe Boll, da det altid er godt at se dårlige film af elendige instruktører, så man kan sætte så meget mere pris på de gode film der bliver lavet. Desuden har folk en tendens til at kalde det middelmådige for bras, fordi de åbenbart ikke ser nok bras til at kende forskellen.
Og nej, jeg vil ikke hade hans film, jeg havde høje forventninger til "The Island", selvom min erfaring fortalte mig, at jeg ikke burde have det og det viste sig jo blot at være en skuffelse af rang.