Tom Cruises navn har været at finde som det første og det største på blockbuster-plakater igennem flere årtier, men først nu har en af hans film rundet en milliard dollars.
“Top Gun: Maverick” er Tom Cruises bedst indtjenende film nogensinde. Med en global indtjening på lige knap 1,007 mia. dollars (7,077 mia. DKK) har filmen nemlig overhalet stjernens seneste film, den hæsblæsende “Mission: Impossible – Fallout”, som ‘kun’ indtjente 791 mia. dollars (5,559 mia. DKK).
Med den imponerende box office-præstation har Joseph Kosinski-filmen også overtaget den hidtidige titel som årets største film fra Marvel Studios’ seneste superhelteeventyr, “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”.
Tom Cruise er langt fra færdig med adrenalinpumpende blockbusters efter “Top Gun: Maverick”-succesen. Næste år er han tilbage med “Mission: Impossible”-franchisens syvende film, der har fået undertitlen “Dead Reckoning: Part 1”, og allerede i 2024 kan vi se “Part 2”.
Det bliver spændende at se, om nogle af de to “Mission: Impossible”-film kan slå “Top Gun”-fortsættelsens præstation, eller om milliard-milepælen forbliver stjernens største succes.