Tom Holland forsøger ikke at lægge låg på de mange fans forventninger til den næste “Spider-Man”-film. Han kalder den “den mest ambitiøse selvstændige superheltefilm nogensinde” i et interview med Variety.

Skuespilleren, der snart genforenes med Russo-brødrene i Apple TV+-filmen “Cherry”, er godt i gang med produktionen af “Spider-Man 3”. Vi får i filmen også et gensyn med Doctor Strange (Benedict Cumberbatch), som i 2022 får sit eget soloeventyr i “Doctor Strange in the Multiverse of Madness”.

Udover Marvels førende magiker kommer vi også til at få et gensyn med Alfred Molinas Doctor Octopus, som vi senest så i Sonys “Spider-Man 2”. Derudover kommer Jamie Foxx til igen at spille rollen som Electro fra “The Amazing Spider-Man 2”. De to tidligere “Spider-Men” Toby Maguire og Andrew Garfield vil efter sigende også genindtage deres roller, så det ser ud som om, at en form for multiverse vil finde sted i filmen.

Læs også: “MCU-afsløring: Alle rygterne om “Spider-Man 3″ er sande – og mere til”

Det vil ikke være første gang, vi har set flere forskellige udgaver af Spider-Man i samme film. “Spider-Man: Into the Spider-Verse” klarede opgaven med stor ros fra både kritikere og fans i 2018.

Hvis de tre “Spider-Man”-franchises virkelig forenes i den næste film, bliver det spændende at se, hvilken effekt det kommer til at have på Tom Hollands Peter Parker og de fremtidige film i MCU. At filmen har store ambitioner må man i hvert fald give den britiske skuespiller ret i.

“Spider-Man 3” instrueres af Jon Watts og står til at få dansk premiere d. 16. december 2021.



Vis kommentarer (5)
Gravatar

#1 CaGoDa 3 år siden

så er det spørgsmålet og vi ser nået til Miles Morales i Spider-Man 3
Gravatar

#2 BlackJesus 3 år siden

Fedt hvis de kan "overtale" de tidligere Spider-Man i at optræde i denne film. Jeg er enig i Tom Holland, det er den mest ambitiøse enkelt stående superhelte film nogensinde! Man ville aldrige se sådan en ide komme til verden for 20-30 år siden.

Vi har selvfølgelig meget bedre teknologi, men det er tankegangen jeg mener er ændret i forhold til denne film i den positive retning. Det bliver også en ikke kliche agtig superhelte film umiddelbart. Det har de nye Spider-man film generelt været!

Gravatar

#3 Pistolprinsen 3 år siden

Benedict Cumberbatch???
Hahahaha - så faldt Filmz også for den!
I mener naturligvis Bendadick Cucumbersnatch.
Lidt trold er man vel altid :-)
Gravatar

#4 The_Corrector 3 år siden

Gammel nyhed Filmz :)

#3 Just gonna leave it here: https://www.imdb.com/name/nm1212722/?ref_=tt_cl_t3

Skriv ny kommentar: