Danske instruktører er ved at være noget af en importvare i Hollywood. Som vi forleden skrev her på Filmz, så skal Niels Arden Oplev instruere et pilotafsnit til en ny, amerikansk tv-serie ved navn “Mr. Robot”.
Se også: Anmeldelse: “Lev stærkt”
Og snart er Christian E. Christiansen klar med horrorfilmen “Devil’s Hand”. Du kan se den første trailer til filmen nederst i nyheden.
Det er ikke første gang, at den danske instruktør vender kameraet mod Hollywood. I 2011 instruerede han thrilleren ”The Roommate”, der debuterede som nummer et på den amerikanske box-office-liste.
“Devil’s Hand” udspiller sig i den lille by Bethlehem, hvor seks piger, der alle er født den samme dag, på mystisk vis forsvinder på deres 18 års fødselsdag.
Christian E. Christiansens horrorfilm kan opleves til dette års genre-festival Blodig Weekend.
#1 X&O 10 år siden
PS. danske instruktører må vel nødvendigvis være en importvare i Hollywood (eksporteret fra Danmark).
#2 zagittariuz 10 år siden
#3 Kaizer Soze 10 år siden
Ja korrekt :)
Importvare i Hollywood og exportvare i Danmark.
#4 Andreas Ebbesen Jensen 10 år siden