Sammen med Alejandro Jodorowskys “Dune” er Tim Burtons “Superman Lives” nok den mest kendte film, der aldrig blev lavet. Og ligesom det er sket med “Jodorowsky’s Dune”, udkommer der nu en dokumentar om Superman-filmen, der aldrig blev lavet.
Se også: Filmz-toppen: De bedste film, der aldrig blev lavet
Dokumentarfilmen har titlen “The Death of ‘Superman Lives’; What Happened?”, der omhandler processen omkring Tim Burtons ikke-film. “Superman Lives” var meget tæt på at blive en realitet, men produktionsselskabet Warner Bros. var ramt af en stime box-office-flops og trak stikket før optagelserne kunne gå i gang.
Nicolas Cage skulle have spillet Superman, og “Nightcrawler” instruktøren, Dan Gilroy har udtalt, at filmen ville være begyndt med, at den udødelige helt lå på briksen hos en psykolog og talte ud om sit psykologiske traume over at være et rumvæsen.
Dokumentaren er hovedsageligt sponseret igennem crowd-fundingtjenesten kickstarter, hvor det lykkedes instruktør Jon Schnepp at indsamle 115.110 dollars til filmen, der blandt andet består af genskabte scener fra filmens manuskript samt interviews med Tim Burton og en af manuskriptforfatterne, Kevin Smith.
#1 cain 9 år siden
#2 Geekalot 9 år siden
#3 Alex- 9 år siden
#4 mvejen 9 år siden
#5 Den fede 9 år siden
Skulle lige til at skrive det. Hentede dvd'en hjem fra udlandet i sin tid, netop fordi jeg hørte, at den anekdote ville fylde meget. Han går meget tæt på, hvad der rent faktisk var planlagt i projektet, og efter have hørt det, er jeg helt overbevist om, at det ville have været en katastrofal film. Burton er jo en sjov en, hader ikke manden, men det er jo grundlæggende en dårlig idé at kaste sig ud i film om tegneseriens største superhelte-karakter, når man ikke selv gider læser tegneserier - dette afslører Smith blandt mange andre ting. Jeg kan varmt anbefale at købe den dvd. Findes på de fleste større online-butikker.
Tror, du tænker på Terry Gilliam.
#6 cain 9 år siden
Det er rigtigt ja, gracias
#7 Stetso-G 9 år siden
Jeg kan i den forbindelse anbefale "Lost in La Mancha", der viser, hvad der gik galt under tilblivelsen af filmen om Don Qixote. (Som måske kommer til at blive til noget alligevel.)