Forleden kunne Filmz fortælle, at hele 4.000 mennesker allerede har sikret sig en billet til visningen af “Avengers: Age of Ultron” i Danmarks første IMAX-sal i CinemaxX, København. Men med den nye teknologi følger også en prisstigning, hvilket er helt naturligt, siger direktør i CinemaxX, Kim Brochdorf, til Filmz.
Se også: Danmarks første IMAX-biografsal bliver klar til “Avengers 2″
Det kan ellers undre, at en film, der kan opleves for 100-125 kr. i en almindelig 3D-sal i andre biografer, skal koste 175 kr, fordi der nu står IMAX på billetten. Men det er nu ikke så mærkeligt, siger Kim Brochdorf:
”Vi er glade for, at det endelig er blevet muligt at vise film i verdens største filmformat i Danmark. Det er klart, at det koster ekstra at levere dette til vores gæster. Derfor giver vi da også mulighed for, at man selv kan vælge, hvordan man vil opleve ‘Avengers: Age of Ultron’, og vi viser derfor filmen i IMAX3D i vores IMAX-sal og i almindelige versioner i både 2D og 3D i andre sale,” siger direktøren til Filmz og fortsætter:
”Vores priser i IMAX-salen er 135 kr. for 2D og 165 kr. for 3D. Vi har derudover et tillæg på ‘Avengers: Age of Ultron’ på grund af filmens længde, hvorfor prisen på denne film er 175 kr. For den merpris får man ikke bare IMAX-oplevelsen, men også ekstra god plads. Ved ombygningen af salen har vi fjernet over 200 pladser.”
IMAX-salen i CinemaxX er den første i Norden med Nordens største lærred og får 550 luksussæder og et lærred på over 250 kvadratmeter.
#1 X&O 9 år siden
#2 LSR 9 år siden
Med det fokus Cinemaxx åenbart har på penge, så ville det give bedre mening at lade den kører i længere tid, godt nok er der også andre IMAX titler, men den her bliver jo nok årets anden- eller tredje største salg.
#3 cain 9 år siden
Når IMAX kommer stiger prisen.
Hver gang der skal laves en rokering af slikbaren eller den mindste ombygning, stiger prisen
Filmen er lidt længere? Prisen stiger.
Vi fjernede pladser? resten af kunderne stiger i pris..
Sådan en familie tur i biffen er sku ved at være en kostelig affære.
#4 Lawman 9 år siden
Kunne acceptere det hvis det var ægte IMAX - så var det oplevelsen værd, men det er det jo ikke. Det er digital IMAX, og selve filmen er ikke engang optaget i IMAX. Så der er reelt bare tale om et større lærred og forbedret lyd. Ikke just pengene værd.
#5 Geekalot 9 år siden
#6 henrique406 9 år siden
Det er gratis at parkere på Fisketorvet i 3 timer, og skal du i bio får du en billet du kan lægge i forruden, som giver dig 6 timer gratis. Så burde der være tid nok til en helaftensfilm og en god burger på The President bagefter ;-)
#7 Lawman 9 år siden
#8 Corax 9 år siden
Jeg tvivler dog på at det er noget jeg nogensiden ligger over 100kr. for igen. Det bliver mere interessant at se hvordan salget er efter Avengers.
#9 Siriak 9 år siden
#10 steadi07 9 år siden
135 kr. for en 2D-visning er også lige i kanten, men det skal vel opleves.
Eksperter (og alle andre vel også) har i en del år netop påpeget det modsætningsfyldte i, at biograferne råber og skriger om, at folk går mindre i biografen, pirater stjæler deres omsætninger og at digitalt udstyr koster mere.. Og så sætter de priserne op på alt som et resultat.
Cineworld i UK tilbyder et månedskort til lige under 16.5 pund, dvs. ca 175 kroner; alle de film (i alm. 2d-visning), som indehaveren gider se. Det kunne jeg godt bruge i Danmark!