En trailer til den kommende “Monsters vs. Aliens” fra DreamWorks Animation er blevet udsendt sammen med en featurette, hvor den ene af filmens instruktører, Rob Letterman, introducerer nogle korte klip fra filmen og dens skabelse. Traileren kan ses ved at klikke på nyhedsoverskriften, mens featuretten kan ses her.

Filmen følger Susan Murphy, der en dag bliver ramt af en meteorit, hvorefter hun bliver næsten 15 meter høj. Da hun bliver opfattet som et monster, formår militæret at indfange hende og anbringe hende i en hemmelig statslejr under dæknavnet Ginormica.

Det viser sig, at militæret i al hemmelighed gennem årene har indsamlet og trænet andre monstre til et hemmeligt projekt. Men da en mystisk udenjordisk robot lander på Jorden og begynder at rasere landet, må den trænede gruppe af monstre som en sidste mulighed kaldes i aktion for at besejre rumvæsenerne og redde verden fra dens forestående undergang.

På rollelisten finder man bl.a. Reese Witherspoon som Susan alias Ginormica, Hugh Laurie som stemmen til den insektlignende Dr. Cockroach, Seth Rogen som gelevæsnet B.O.B. og Will Arnett som den macho Missing Link, der er halv abe og halv fisk. Kiefer Sutherland leverer derudover stemme til General W.R. Monger, mens Stephen Colbert spiller USA’s præsident. Rainn Wilson har rollen som det onde rumvæsen Gallaxhar, og Paul Rudd lægger stemme til Susans kæreste, Derek.

Rob Letterman (“Stor ståhaj”) og Conrad Vernon (“Shrek 2”) har instrueret filmen, som er den første computeranimerede spillefilm, der er optaget i 3D.



Vis kommentarer (10)
Gravatar

#1 Norrah 16 år siden

Tror faktisk at den her er en jeg vil se.
Gravatar

#2 christianhg 16 år siden

"The only country UFO's ever seem to land in" :D
Are you crazy? The fall will probably kill you.
Gravatar

#3 elwood 16 år siden

hehe jeg fristes til og sige "Frontline Infantry!" når jeg høre Kiefer Sutherland her i.
J. J: "This is one of my Favorite shots."
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
Gravatar

#4 David Munch 16 år siden

Synes den ser lidt tynd ud..
Gravatar

#5 Norrah 16 år siden

#4 og du ser tyk ud...
Derfor kan du jo stadig være en god person.
Gravatar

#6 msiebuhr 16 år siden

Den ser da ganske underholdende ud.

Men ... en computeranimeret film i 3D‽
Gravatar

#7 Norrah 16 år siden

#6 3D, det betyder bare man skal side med de der idiotiske 48 frame briller.
Gravatar

#8 Graversen 16 år siden

Norrah (7) skrev:
#6 3D, det betyder bare man skal side med de der idiotiske 48 frame briller.


øøøh, hvordan ved man det?

For det første er den ik optaget i 3D, men renderet i 3D. For det andet bør man nok lige specificere hvad man mener med det er den første computer animeret spillefilm i 3D. For jeg vil da mene at pixars film også er lavet i computer animeret 3D.
Og dermed også hvordan den vil blive vist, jeg ved ik om #6 har ret i det han siger med 48 frame briller. Men ellers kunne det jo nemt være en af alle de andre slags "3D" briller.

Desuden er der planer om den også skal vises som alm. 3D animeret film?
Who else's opinion would it be?
Gravatar

#9 filmz-Zodiacfever 16 år siden

#8

Det ved man bare... når der står at den er optaget i 3d.

og hvor ved du fra at den IK er optaget i 3D, bare fordi den også er 3D renderet?
Gravatar

#10 filmz-Narniabæver 16 år siden

Ser god ud.
Chip: Rescue Rangers, away!

Skriv ny kommentar: