Han blev sidste år Oscar-nomineret for “Under Sandet”. Nu har danske Martin Zandvliet vekslet den succes til en international krimi, hvor Jared Leto tilslutter sig den japanske yakuza-mafia. Første trailer er ude nu til “The Outsider”.
Se også: Netflix-flop: Publikum gad ikke den dyrt købte “The Cloverfield Paradox”
Det er Netflix, som står bag Zandvliets internationale debut, hvor han altså har fået lov til at instruere “Blade Runner 2049”-skurken Jared Leto.
Leto spiller under 2. verdenskrig en tilfangetaget amerikansk soldat, der bliver befriet af den japanske yakuza. Nu tilslutter han sig den japanske underverden for at betale tjenesten tilbage.
Netop “Under sandet” omhandlede også tiden efter 2. verdenskrig, hvor tyske drenge-soldater skulle fjerne miner langs den danske vestkyst.
“The Outsider” får premiere d. 9. marts.
#1 X&O 6 år siden
#2 Kaversmed 6 år siden
Newt: It won't make any difference...
#3 Gorman 6 år siden