Under sandet (2015)

InstruktionMartin Zandvliet

MedvirkendeMikkel Boe Følsgaard, Laura Bro, Roland Møller

Længde100 min

GenreKrig

IMDbVis på IMDb

I biografen03/12/2015

Anmeldelse

Under sandet

5 6
Dødens minerede gab

Jeg så det meste af “Under sandet” igennem fingrene på den hånd, jeg i konstant angst holdt op for ansigtet i de 100 minutter, som Martin Zandvliets minefilm varede. Angst for det, jeg ikke kunne se. Under sandet. For de 2,2 millioner miner, som nazisterne havde gravet ned langs den danske vestkyst under 2. Verdenskrig. Bum! De kan sprænge hvert øjeblik i en film, der kommer til at gøre for stranden, hvad “Dødens gab” gjorde for havet.

Det, man ikke kan se, er nemlig særligt angstprovokerende. Tænk på “Alien” eller Spielbergs dræberhaj. Det er tanken, om det, der kan komme til at ske, der skræmmer. I “Under sandet” er det tanken om, at en af de mange nedgravede miner kan flå arme og ben af de unge, krigsfangede tyskerdrenge, der fik til opgave at gøre de danske strande minefri på få måneder i sommeren 1945. Angsten stimuleres tidligt, da Mikkel Boe Følsgaards tynd-ranglede djævel af en øverstbefalende skal oplære minedrengene i at desarmere en landmine. En efter en efter en efter en går de ind i et afsikret rum for øve sig. På en rigtig mine! Der er ingen tvivl om, at én af dem sprænger i luften. Det ligger i luften. Men hvem? Hvornår? Optrinnet fortsætter i det, der føles som det uendelige.

I “Under sandet” er det dog ikke kun landminer, der lurer under overfladen. Det gør tyskerhadet også, som hovedrollens Roland Møller med autentisk snegl har så svært ved at tøjle. Som dansk militærmand hader han tyskerne. For krigen. Måske har nazisterne dræbt nogen, han holdt af? Det finder vi fint aldrig ud af. For Møllers officer kunne være hvem som helst, der hader en fjende. Her er han ansvarlig for et hold tyske drenge, der skal fjerne 45.000 miner på en strand. Seks i timen. Pr. dreng.

Heldigvis for Roland Møller så er drengene tyske og ditto dialogen. Med mindre han spiller muskelhunde-bøf som i “R” eller “Nordvest”, så har han det ikke så let med ord. Han afslutter gerne sine sætninger med et ”mand”. Også når han spiller en vestjysk officer i 1945, mand. I én enkelt scene bruges den danske dialog dog dygtigt. To febersyge tyskerdrenge beder om en pause. På dansk bløder officeren op, imens han taler til sin hund. Kunne da godt lade dem slippe en time. Men da han svarer på tysk, overtager tyskerhadet: Kom tilbage til arbejdet! Dobbelt og selvmodsigende – ligesom den indestængte vrede imod tyskerne, de andre.

Genistregen ved Zandvliets efterkrigsfilm er netop forholdet til de andre. I begyndelsen kunne jeg ikke kende forskel på gruppen af tyske drenge. De var bare de andre. Men glidende, organisk begyndte jeg at få et individuelt forhold til den pligtopfyldende Sebastian, den vrede Helmut og de uadskillelige tvillinger, Ernst og Werner. Og det samme gør Møllers hadende officer, der langsomt soner sig med fjenden i mødet med drengene. Han accepterer undskyldningen og slukker sit had her på en køligsmukt fotograferet forblæst, grå vestkyst.

Egentlig er det utroligt, at der kan komme 100 minutter ud af de mange gentagelser i “Under sandet”. Men lige som i bomberydderfilmen “The Hurt Locker” så er det netop i mødet mellem hverdagsrutinen; sove, spise, (minerydder)arbejde – og så den vanvittige angst, der eksplosivt gemmer sig under sandet. En tur på stranden bliver aldrig det samme igen.

Trailer

Der er endnu ingen trailers til denne film

Kort om filmen

Filmens afsæt er maj 1945, i dagene efter 2. Verdenskrigs afslutning. Tyskland har kapituleret, fem års tysk besættelse er ovre og regnskabets time er netop indledt. En engelsk konvoj bevæger sig over den dansk/tyske grænse og ombord på flere af køretøjerne sidder unge tyske krigsfanger. De er ikke på vej hjem, men udleveres til de danske myndigheder og anbringes under skarp bevogtning på en dansk kaserne et sted i Sønderjylland. Her skal de i løbet af tre dage lære at desarmere landminer.

Tydeligt svækket af den lange krig, tvinges de unge drenge ud til Vestkysten, hvor de bliver beordret til at fjerne de to millioner miner, som den tyske besættelsesmagt har placeret under sandet langs den danske vestkyst. Kravlende rundt i sandet bliver drengene tvunget til at udføre det livsfarlige arbejde med deres bare hænder under ledelse af den danske militære sergent, Carl Leopold Rasmussen. Skridt for skridt afsøges kilometer efter kilometer af den danske kyststrækning og én efter en mister de tyske drenge livet, når de uforvaret sætter fødderne i sandet og sprænges i stykker.

Hadet til tyskerne og minderne om krigen og alle dens afsavn sidder dybt i den danske befolkning såvel som i Carl, der lader al sin vrede regne ned over de tyske krigsfanger, indtil en tragisk hændelse får ham til at ændre sit syn på fjenden, – men på det tidspunkt har mange allerede mistet livet.